Æteriske olier, essentielle olier, de ægte dufte, naturlig parfume, de naturlige dufte, aromaterapiens grundsten. De har mange navne, de dufte man udvinder fra blomster, blade, stilke, rødder, bark, græs, krydderier, mos og bær. 

Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt: Hvad er det med de her æteriske olier? Skal man være bange for parfumeallergi? Hvad er allergener? Og i forbindelse med en LIVE-session på Instagram blev jeg spurgt igen. Det gav mig lysten til at skrive denne artikel om duftallergi og allergi i det hele taget - og min personlige holdning til dette.

 

Følelsernes værktøjskasse

Aromaterapi er en essentiel og vigtig del af Karmamejus DNA. Vi arbejder med aromaterapi, fordi de ædle og eksklusive dufte har en helt unik og holistisk virkning, der både påvirker vores mentale velbefindende og forbedrer hudens tilstand. Jeg bruger aromaterapien som en ’følelsernes værkstøjkasse’. Det betyder, at hvis jeg har lyst til at føle mig feminin og positiv, så bruger jeg produkter som HOPE body oil, har jeg brug for at slappe af og geare ned, så er det f.eks. MILD body oil, og mangler jeg energi, friskhed og fokus, så er det WILD body oil jeg rækker ud efter.

[collection1]

Naturens magi

For mig er duft en del af naturens magi. Duften af nybagte boller, duften af forårets ramsløg i skoven, duften af blomster, duften af mine børn. Jeg bemærker dufte overalt. Vores lugtesans er en af vores stærkeste sanser – den er direkte forbundet (via dufttråde i næsen) med det limbiske system i hjernen, som påvirker vores følelser.

Duft er en vigtig del af min hverdag - en kilde til nydelse, om man vil. Dette er nok ikke overraskende for nogen, i og med at jeg er stifteren bag et aromaterapeutisk hudplejemærke. Karmameju Skincare er aromaterapeutisk af to grunde: Den effekt, som naturens dyrebare æteriske olier har på huden, og den sansestimulering, de skaber for sindet. 

Jeg vil meget nødigt undvære dufte i mit liv. På samme måde som jeg spiser nødder, omend jeg ved, at nøddeallergi kan være livstruende. Jeg lever et liv i glæde, ikke i frygt. Det er et valg, jeg tog for mange år siden.  

Man kan udvikle allergi overfor mange forskellige elementer i hverdagen, f.eks.:

Fødevarer / Pollen / Husstøvmider / Dyrehår / Bistik / Gummi & latex / Duftstoffer / Penicillin / Metaller (f.eks. nikkel) / Farvestoffer / Konserveringsmidler / Vand*

* Vandallergi er dog ikke en allergi, men nærmere en nedbrudt hudbarriere. Symptomerne ligner dog dem, man får ved allergi.

Som menneske, og som mor, vælger jeg at leve med troen på, at vores krop er stærk og nok skal give besked, hvis der er noget, den ikke "kan lide”. Jeg er ret afslappet overfor alle de ovennævnte ting, som kan give allergi, således er det et personligt valg her i livet, hvad man vil være ”bange for”.

Taler man om fødevarer, så kan man have allergi overfor stort set alt; peanuts, nødder, skaldyr, tomater, jordbær, æbler osv. Den anden dag fortalte en pige mig, at hun er allergisk overfor røget mad. Det har jeg aldrig hørt om før, og så er der selvfølgelig laktose- og glutenintolerance, og listen fortsætter, ja, næsten uendeligt. 

Disse fødevarer tager jeg ikke ud af vores kost for at undgå den potentielle risiko for at udvikle en allergi. 

Vi har haft husdyr, selvom dette kan give allergi overfor deres pels. 

Vi ruller os i græsset, velvidende at vi kunne blive stukket af en bi. Uden at vide om det kan være livsfarligt for os, fordi vi aldrig før er blevet stukket.

Jeg bruger gummihandsker, hvis jeg skal bruge skrappe rengøringsmidler, selvom huden måske ikke er så tosset med kontakten med gummi.

Mine børn har fået lov til at gå med jeans med nikkel i metallet i lukningen - omend jeg ved, at det potentielt kunne udvikle en nikkelallergi.

Jeg tror, I ved hvor jeg vil hen, uden at jeg behøver at fortsætte listen. For ja, vi bruger med glæde (naturlige) dufte, som en del af vores hverdag hjemme hos os – til egenomsorg og stimulering af sanserne. Børn som voksne.

Vi skal alle, hver især, gøre det, vi synes, er det rigtige. Jeg synes, at dufte får en hård medfart i Danmark, hvor fokus på parfumeallergi er meget stort. I f.eks. Frankrig og England er brugen af aromaterapi en helt naturlig del af hverdagen, og æteriske olier kan købes på apoteket.

De dufte, vi anvender i Karmameju Skincare, er 100% naturlige. Så dufter produktet af citron, så kommer duften fra den samme citronskal, som vi også kommer i citronkagen. Duften af pebermynte kommer fra den selvsamme mynte, som jeg tilsætter i vores smoothies. Den potentielle allergene benzyl alkohol spiser jeg gladeligt, naturligt, i jordbær. Og den æteriske olie fra sort peber kommer fra de samme peberkorn, som jeg dagligt bruger i madlavning. 

Så de potentielle allergener (læs mere om potentielle allergener nedenfor), vi får ved anvendelsen af duftstoffer, er ligeledes en del af vores køkken og hverdag.

Jeg forstår, at allergi er en virkelig begrænsende gene for dem, der har det, og netop derfor er det så vigtigt, at man tager et personligt valg. Det er ca. 4% af den danske befolkning, som har den ene eller anden form for duftallergi.

[collection2]

 

For mig er valget simpelt  

Jeg elsker dufte, for mig er det dog de ægte dufte, jeg ønsker i mit liv - ikke de syntetiske. Jeg elsker naturen og ser den som et skatkammer, som er her for, at vi mennesker kan have det godt. Ukrudt er sådan et dejligt eksempel, brændenælde, mælkebøtter, skvalderkål og lignende er nogle af de mest næringsrige planter – hvis vi husker at få dem ind i kosten.

Du kan læse om de naturlige, ”ægte” dufte HER

Jeg tager samtidig også mine forholdsregler: Jeg anvender vaskemiddel til tøj uden tilsat syntetisk duft. Jeg vasker nyt tøj og sengetøj, inden vi tager det i brug for at fjerne de kemikalier, der er tilsat metervaren, som kan være skadelig for hudens beskyttende barriere. Jeg sørger for, at vi spiser forholdsvis sundt, så vores immunforsvar er modstandsdygtigt - og at vi spiser så lidt forarbejdet mad som muligt, fordi de ofte indeholder et væld af ingredienser, som ikke er naturligt fremkommende i naturen.

Vi har også valgt, at Karmamejus deodorant SOFT er uden de 26 deklarationspligtige allergener, da det menes, at megen parfumeallergi opstår fra armhulen, hvor vi er meget ”åbne” og påfører produkt efter eventuel barbering, hvor huden igen er ekstra åben.

[collection3]

Jeg håber, at dette giver et indblik i, hvorfor jeg ikke frygter duftallergi i hverdagen i min familie. Jeg synes, at det er en så berigende, sansestimulerende, hudforbedrende og dejlig ting at have i livet. Min glæde er større end min bekymring for at være blandt de få, som udvikler allergi overfor dufte, men ligeledes med hensyn til mad og alt det andet, der kan give os allergi.

Alt det bedste,

Mette                  

___ 

Til dem, der vil vide mere

Man kan have allergi overfor naturlige dufte, syntetisk fremstillede dufte eller begge dele.

Når der tales om allergi, handler det om de potentielle allergener, der findes i dufte.

I dag er der lovgivningsmæssigt 26 deklarationspligtige allergener, f.eks. den potentielle allergene limonene, som blandt andet kommer fra citronskal eller en syntetisk fremstillet kopi af citronduft, som indeholder lignende potentielle allergener. Når jeg siger ”lignende”, er det fordi jeg personligt mener, at kroppen altid vil opfatte noget naturligt helt anderledes end noget syntetisk.

Desværre hedder den naturlige og den syntetiske potentielle allergene præcis det samme på ingredienslisten, om den er syntetisk eller naturlig. Det synes jeg er så ærgerligt – at forbrugeren ikke har mulighed for at vælge blot ved at kigge på produktet. Man kan naturligvis altid kontakte det firma, som laver produkterne og her spørge, om der anvendes naturlig eller syntetisk duft.

Nogle kan ikke tåle nogen dufte overhovedet, andre kan ikke tåle en enkelt allergene fra en duft, eksempelvis limonene, farnesol eller geraniol. Vi møder mange duftallergikere, som godt kan tåle Karmameju Skincare-produkter, og som er glade for igen at kunne anvende dufte - noget mennesker historisk har gjort igennem alle generationer, på den ene eller anden måde.

Hvad er en potentiel allergene ?

En potentiel allergene betyder, at det er noget, som kan give én allergi, men ikke nødvendigvis gør det. Peanuts er f.eks. en potentiel allergene. En artikel som denne fra videnskab.dk er interessant for at understrege, at vi stadig ikke ved alt om allergi. Her et udsnit fra artiklen:

”I februar kom så resultatet af et stort studie, hvor 4-11 måneder gamle spædbørn med arvelig disposition for allergi ved lodtrækning enten helt undgik peanuts ELLER fik 6 gram peanuts per uge indtil de var 5 år gamle. Resultaterne var meget overbevisende. Børn, som fik peanuts, fik meget sjældnere peanutallergi."

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forebyggelse-af-peanutallergi-naar-for-lidt-er-skidt-og-for-sent

Nu er det blot et eksempel, og jeg vil ikke gøre mig klog på de overordnede årsager for, hvorfor man får allergi. Jeg holder mig blot til at vælge ikke at leve i frygt, men i livsglæde.

Tager man limonene, som er en naturlig bestanddel af f.eks. citronskal, så forekommer det altså 100% naturligt i naturen.

Man kan ligeledes fremstille syntetisk limonene. Den dufter nogenlunde som citron, men er sammensat af kemiske molekyler og har aldrig været i nærheden af en citron. Disse to limonene-typer kan man ikke se forskel på på en ingrediensliste. De er begge potentielle allergener.

Allergi overfor konserveringsmidler

Antallet af danskere med allergi overfor konserveringsmidler siges at være højere end dem med allergi overfor parfume, men dette hører vi langt mindre om i pressen. Vi oplever i Karmameju Skincare, at flere og flere henvender sig til os for hjælp til sart, sensitiv og reaktiv hud - i langt højere grad end for bare 5 år siden. Dette kan meget vel skyldes, at vi får syntetisk kemi i stort set alt, vi køber fra ny. Man finder f.eks. konserveringsmidler i toiletpapir, tøj, møbler, computere, telefoner. Listen er uendelig.

Også i hudpleje og i mange langtidsholdbare fødevarer anvendes der konserveringsmidler, ligeledes i alle produkter som indeholder vand, ellers ville produktet få mikrobiel vækst meget hurtigt.

Mængden, og valget af konserveringsmiddel, er meget vigtigt.
På samme måde, som at jeg gerne vil have, at der er flere jordbær, end der er Atamon i mit syltetøj, så vil jeg gerne have, at der er langt mere natur i mine plejeprodukter, end der er konserveringsmiddel.

Jeg så et hudplejeprodukt forleden, hvor første ingrediens på ingredienslisten var konserveringsmiddel, (det der står først på ingredienslisten, er det der er mest af i produktet). For producenten af dette produkt, betyder det, at produktet har kostet meget lidt at lave og kan produceres i massevis, fordi dets levetid vil være mange år frem. Det er ikke længere hudpleje for mig. Jeg vil gerne have mest økologisk aloe vera i mit produkt og konserveringsmiddel helt nederst i ingredienslisten.

Jeg tager konserveringsmiddel-allergi op i denne sammenhæng, fordi jeg mener, at der er meget stor fokus på parfume, og meget lidt fokus på alt det andet, der kan skabe allergi. Det gør forbrugeren utryg ved at anvende de stimulerende dufte. Det synes jeg er synd og ærgerligt.

Aromaterapi

Aromaterapien er et essentielt element i Karmameju Skincare, det er én af vores vigtige reasons for being – ønsket om at skabe hudpleje med 100% naturlige og sansestimulerende dufte. Derfor har vi både her på bloggen mange artikler om aromaterapi, og i vores overordnede budskaber om firmaets grundsten kan du også læse meget mere om aromaterapien HER