Jeg øver mig i DO YOU

Jeg er ikke en manifestation af DO YOU. Jeg øver mig. Som mor, forretningskvinde, familiemedlem, hengiven ven, kæreste osv. finder jeg det med jævne mellemrum svært at føle, hvad mine egne behov faktisk er. Så jeg øver mig.

Læs mere om mine tanker omkring DO YOU i artiklen lige her.

Hvis du har lyst, så følg mig nedenfor, i en dag med DO YOU-fokus. En dag for mig kan indeholde mange forskellige aktiviteter, men vigtigst af alt er mine tanker, at jeg husker på at DO ME. Herunder finder du et udpluk af de ting, jeg gør, der bringer mig tættere på lykke og den indre forbindelse til mig selv. Livsvalg, der gør mig roligere og mere fokuseret. Stressfri. Mere til stede. 

Langsom start

At starte min dag langsomt er blevet essentielt for mig. Jeg kan godt lide at strække mig i sengen, før jeg står op. Jeg følger ingen rutine eller specielt program, jeg gør bare, hvad der føles godt for min krop. Jeg tænder ikke min telefon længere, jeg nægter. Jeg vil gerne starte dagen i min verden, ikke den store verden. Jeg sidder i et stykke tid, stille og drikker min elskede kaffe, så stille som en ret hyperaktiv hjerne kan være.

Varme drikke

Jeg elsker min morgenkaffe. Jeg skiftede til cremet havremælk for et stykke tid tilbage, fordi jeg blev ved med at få udbrud og inflammation i huden nederst på mine kinder og kæbelinje. Jeg er ikke veganer, men at fjerne komælk fra min diæt, fik det til at forsvinde. Jeg ville faktisk elske en kop grøn te eller varmt vand med honning og citron i stedet, men gamle vaner er svære at ændre - måske skulle jeg udfordre mig selv lidt og starte dagen basisk i stedet for syreholdig. I morgen vil jeg mærke efter og se, hvor DO YOU fører mig hen.

Artikel om en varm drik

Tørbørstning

Siden jeg var 19 år, har jeg tørbørstet for at "vække" min hud. Det er et ritual, jeg aldrig vil undlade af mange grunde. På kroppen børster jeg for at fjerne tør hud, bekæmpe cellulite og øge blodgennemstrømningen, samtidig med at jeg også stimulerer mit nervesystem og lymfesystemet. Jeg ansigtsbørster for blidt at eksfoliere, stimulere, frigøre spændinger og minimere fine linjer og rynker og for at vække mit ansigt efter søvn. Det føles fantastisk, og jeg holder så meget af det. At prioritere 10 minutter til MIG kan være en udfordring på travle skolemorgener, men jeg insisterer. Jeg GØR MIG. 

Artikel om tørbørstning

Skin-Body-Mind food

Smoothies er min måde at sikre et næringsrigt måltid til at starte dagen på. Det giver mig mulighed for at få morgenmad med frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø, superfoods, olier m.m. Hvis det ikke var for min smoothie, var der er ingen chance for, at jeg ville få så mange næringsstoffer i kroppen så tidligt på dagen. For mig det et sundheds-hack og definitionen af kropsrespekt, og hvis jeg forbereder fryseren til mine smoothies ca. hver 14. dag, så har jeg tid til det, inden jeg rammer kontoret tidligt om morgenen. 

Artikel om smoothies

Bevægelse

Min krop har brug for bevægelse, og det har mit sind også. Jeg har altid hovedet fyldt med tanker og med en hypermobil krop, der udøvede intens gymnastik i mange år, da jeg var ung, er mine led slidte. Hvis jeg ikke bevæger mig, bliver mit humør pessimistisk, og min krop begynder fysisk at klage. Jeg kan godt lide at lave reformer i et studie et par gange om ugen, og jeg er blevet meget glad for at træne derhjemme foran en god film eller serie. Jeg bruger en yogamåtte, nogle vægte og mine elastikbånd. Bevægelse for mig er også, når jeg gør rent i mit hjem med bevidsthed omkring, hvordan jeg bruger min krop, mens jeg gør det, eller en rask gåtur med en dejlig ven.

Stay hydrated

Siden jeg var 18 år, har jeg været den største fortaler for, hvor vigtigt det er at drikke nok vand. Jeg tror, at hydrering, lys og ilt er nøglen til en positiv, sund mig. Giv det smag, tilfør ekstra vitaminrige råvarer og urter, lav det til gelvand eller bare drik det på almindelig vis. Du kan også hydrere kroppen ved at spise agurk, melon eller andre fødevarer med højt vandindhold. Vand er en grundlæggende del af vores krop. Hvis vores hydreringsniveau er ude af balance, er vi ude af balance.

Artikel om STAY HYDRATED

Luft & lys

Vi er alle smukke, bioaktive blomster - vi har brug for luften og lyset. Jeg efterlader mine solbriller derhjemme og søger bevidst lyset især i de lange, mørke danske vintre. Et DO YOU-mål for mig er at begynde at fange lyset omkring frokosttid hver dag. At gå en kort tur, i sol eller regn.

Artikel om dagslys

Vejrtrækning

I den inderste kerne af, hvordan jeg har det, ligger min vejrtrækning. Min bedste ven, når min verden lejlighedsvis skælver, og det største redskab til at være til stede i livets største øjeblikke. Jeg kan ikke gøre noget i livet, hvis min vejrtrækning er dårlig. Jeg kan mestre det meste, hvis bare vejrtrækningen er dyb og når ned i maven. Det er forbløffende for mig, hvor vigtig fokuseret, dyb vejrtrækning faktisk er. Når jeg tænker over det, så tror jeg, at min mest essentielle DO YOU-øvelse starter lige her. 

Hjemmespa

Mit badeværelse er min hjemmespa - mit fristed, mit sted for ritualer - mit skjulested. At tage tid til mig på badeværelset har været en naturlig del af mit liv, siden jeg var model og tilbragte de fleste aftener alene på hotelværelser. Det er også det tidspunkt, hvor jeg checker ind med min hud. Jeg kan stærkt anbefale at gøre det til en prioritet at tage tiden til at pleje dig selv. Det er en sjælfuld måde at behandle din krop og dit sind med kærlighed, tage tid til at røre, føle, lugte, frigøre, forbedre og udforske. At bevidst prioritere DIG. Vi har skabt 4 DO YOU-hjemmespa-ritualer, som vi håber, at du har lyst til at prøve. Har du 15 min? Så har vi selv-kærlighed til dig her. 

Artikel om 15 minutters GLOW RITUAL

Kærlighed

Et knus, et smil, latter. At dele tårer, udfordringer og livshistorier. At bruge tid med de mennesker, der er mest vigtige for mig, er det er fylder mit hjerte allermest op. Især hvis jeg på forhånd har husket at checke ind med MIG.

Dufte

Vores evne til at processere information med vores sanser er især stærk igennem vores lugtesans. Det er fordelagtigt smukt at stimulere alle vores sanser: berøring, bevægelse, lugt, smag, syn, hørelse og balance. Lugtesansen er især vigtig for mig. Jeg mærker dagligt, hvordan jeg med hjælp fra duft, kan ændre mit humør til det bedre. Jeg dufter bevidst. Jeg dufter råvarerne, når jeg laver mad, og jeg tænder min ofte min aromadiffuser med ædle, æteriske olier. Jeg sørger for at få alle duftene med fra min hudpleje - ved hjælp af håndfladerne og dyb vejrtrækning gennem næsen. Jeg dufter mine børns hår, min elskedes sweater, og jeg dufter især naturen. Jeg er for evigt fascineret, med dyb ærefuld respekt, af den magiske verden af duft omkring mig. At dufte er en af de ting, jeg gør, hvor jeg virkelig kan mærke MIG, hvor tiden stopper, og nuet er i mig.

Artikel om, hvordan lugtesansen påvirker os

Alt det bedste,

Mette