Hvordan dagslys påvirker os mennesker

Dagslys har en betydelig effekt på dig som menneske - mere end du måske ved? Dagslyset er en dyrebar kilde til bedre humør og mere energi, fordi det naturlige lys fra solen blandt andet påvirker dannelsen af det lykkegivende stof serotonin* i vores hjerner. Et stof, som også spiller en vigtig rolle i forhold til vores appetit, hukommelse og søvn.

________________________

Lukker du lyset ind i dine øjne, øger du også kroppens mulighed for at danne det hormon, som hjælper dig med at sove om natten. Nethinderne i dine øjne har en direkte forbindelse til den kirtel, der producerer søvnhormonet melatonin. Derfor kan det være en god idé at lade solbrillerne blive i tasken på din søndagsgåtur i efterårs- og vintermånederne.

Vil du vide mere om søvn og gode søvnvaner?
Find inspiration i vores artikel om vigtigheden af at sove HER

Dagslys er en kombinationen af al direkte og indirekte sollys i dagtimerne. Det påvirker vores døgnrytme, da det er igennem lys, at vi "stiller det indre ur", og får vi ikke nok lys, kan vi miste følelsen af energi og overskud på godt-humør-kontoen. Nogle mennesker kan endda opleve følelsen af vinterdepression eller lysten til at gå i vinterhi. Lysterapi og lamper på årets korte dage, kan afhjælpe den ubalance, der kan ske i den naturlige døgnrytme og holde vores energi oppe, når vintermørket for falder på.

At få nok dagslys er egenomsorg. Gåturen, cykelturen eller en tur rundt om blokken på arbejdspladsen er en perfekt anledning til at ’få noget ekstra af det energigivende daglys’ og en pause fra hverdagens gøremål.

Det magiske dagslys

Et moderne bymenneske opholder sig i gennemsnit 90 procent af dagen indendørs, viser et studie kaldet ”The Indoor Generation”, som VELUX står bag. Vildt, ikke?

Kunstigt lys fra lamperne i vores hjem og på arbejdspladsen er ofte uden det fulde farvespektrum, som dagslys indeholder, og som vores synsapparat er indrettet til at opfange, og af den årsag kan kunstlys være en årsag til fysiske gener som bl.a. hovedpine, fordi vores hjerner forsøger at kompensere for de farver, der mangler i lyset omkring vores øjne.

Det er essentielt for vores mentale, og bedste velbefindende at få så meget dagslys fra solen som muligt - alle 365 dage om året - da kunstlyset blot er et supplement til det magiske dagslys.

En god reminder til dig selv kan være at huske dig selv på talemåden: ”At se dagens lys”, som i dette tilfælde får en helt simpel, hverdags-vigtig betydning; at lade dagslysets mange farver sive ind i dine åbne øjne.

Ekstra D-vitamin

Når din hud udsættes for direkte sollys, danner den solskins-vitaminet D-vitamin, som er vigtigt for vores immunforsvar, muskelfunktioner og opretholdelsen af vores knogler. I sommerhalvårets mange soltimer optager kroppen naturligt mere D-vitamin, men det siges, at lysmængden i de nordiske lande i vintermånederne er for lille til, at solens stråler kan være den eneste kilde til vitaminet. Det anbefales derfor at tage et dagligt kosttilskud af D-vitamin, eller tænke det ind i selve kosten. D-vitamin findes stort set ikke i planter, men f.eks. i fede fisk; laks, sild, makrel og i begrænset mængde i kød, mælk, ost og æg.

Dagslys vs. din hud

Solen står klart på himlen alle 365 dage om året. Og selvom det nogle gange er svært at se solen for bare skyer, så formår solens stråler alligevel at ramme din hud. Ved at anvende hudpleje med solfaktor kan du forebygge de aldersfremskyndende skader, som solens sunde dagslys har med sig.

[collection1]

Ved hjælp af hudens eget antioxidative forsvar, har kroppen selv en uovertruffen evne til modstå de ældende UV-stråler. Du kan supplere din ydre solbeskyttelse ved at booste din indre solbeskyttelse med specifikke kostvalg, som er tilgængelige i dit supermarked. Find mere inspiration i vores artikel om kost, der styrker din hud i solen HER 

*Serotonin er et kemisk stof, som overfører signaler i nervesystemet.
Det er blandt andet også denne funktion, som påvirkes af de bekendte lykkepiller. Når mørket falder på, bruger vi så en mængde serotonin til at danne melatonin, som gør os søvnige.