Skinfood – næring til huden
Mette SkjærbækHudens mad
Hudpleje er den ”mad”, vi giver huden udefra. Især leave-on produkter, som forbliver på huden hele dagen, optages af kroppen og en ganske stor procentdel af produktet skal gennem kroppens udrensende organer, før de er ude af vores system.
Hudpleje indefra er mindst lige så vigtig som den beskyttende, stimulerende og blødgørende hudpleje udefra. Dét, der er sundt for vores hud, er også det der er sundt for vores krop. Hudpleje indefra er essentielt for sund, smuk hud.
Hvad er skinfood?
Uforarbejdet mad er som udgangspunkt skinfood. En nem huskeregel er at mad, der ser ud som da naturen skabte det, er ”rigtig mad”.
Så hellere 5 kartofler end en pose kartoffelchips, som et simpelt eksempel.
Naturen skaber stort set ikke noget, som ikke indeholder vigtige næringsstoffer for os mennesker. Når jeg handler prøver jeg at holde øje med at størstedelen af den mad, der kommer i indkøbsvognen, er mad, der ser ud som da naturen skabte det.
