Q&A om SUN
Har du spørgsmål til SUN serien eller er du nysgerrig på at blive klogere på solpleje?
Hér har vi samlet de spørgsmål, vi oftest får fra forbrugerne. Karmameju SUN er solpleje, der er hudpleje - bæredygtigt dyrket under sydens sol.

Hvad er fordelene ved at vælge mineralske filtre?
Der findes tre typer UV-filtre – de mineralske, også kaldet fysiske filtre, nano-partikel filtre og de kemiske filtre.
Vores holistiske tilgang til naturlig hudpleje gør de mineralske filtre til det oplagte og eneste rigtige valg af solfilter i Karmameju SUN. Vores solfiltre består af mineraler, som er naturligt udvundet fra jorden og baseret på zinkoxid. Mineralske solfiltre lægger sig, og forbliver, oven på huden som en hinde, der beskytter huden ved at reflektere UV-strålerne væk fra huden som et spejl. Vi foretrækker fysiske filtre, da flere års forskning peger på, at de er meget fotostabile og mindre tilbøjelige til at irritere huden. Men vigtigst af alt så trænger de ikke ned i huden.
- Mineralske solfiltre er naturligt udvundet solbeskyttelse
- Mineralske solfiltre virker med det samme efter påføring
- Mineralske solfiltre efterlader ikke gule pletter på tøjet
- Mineralske solfiltre tilstopper ikke porerne
- Mineralske solfiltre er allergivenlige
- Mineralske solfiltre anbefales til soleksem
- Mineralske solfiltre anbefales til børn
- Mineralske solfiltre svier ikke i øjnene
Hvis du er interesseret i at læse mere om forskellen på UV-filtre, så læs mere her.

Hvor tit skal jeg smøre mig ind?
Vi anbefaler, at du bruger UV-indekset og din sunde solfornuft, når du smører dig selv og børnene ind i solcreme. Nogle hudtyper er ekstra sarte i solen og har brug for høj solfaktor og hyppig påføring, mens andre kan tåle at opholde sig i solen med en lavere solfaktor i længere tid uden problemer. Det kommer altså an på hudtype, UV-indeks og hvilken aktivitet du skal lave i solen.
Hvis du har brug for en mere struktureret måde at huske det på, kan du bruge denne 2-trins metode, som er baseret på flere undersøgelser om solcremepåføring:
1. Påfør dit første lag 15 til 20 minutter før soleksponering (mineralske solfiltre virker dog med det samme, når de er påført)
2. Påfør dit andet lag inden for den første time efter soleksponering.
Selvom denne metode vil give dig, hvad der burde være en tilfredsstillende mængde dækning, er eksperter enige om, at den bedste metode er at genpåføre regelmæssigt og generøst med 1-2 timers mellemrum i solen eller efter kontakt med vand eller ved motion.
Hvad er forskellen på solcreme med SPF 30 og SPF 50?
Koncentrationen af det mineralske solfilter er høj i en SPF 50, og om end vi lykkedes med at gøre SPF 15 og SPF 30 transparent og nem at smøre ud, så var det ikke muligt med SPF 50. Solcremen fik et hvidt sun block-udseende på huden og var svær at smøre ud. Forskellen på SPF-beskyttelsen mod UVB-strålerne drejer sig dog kun om få procenter. Solcreme med SPF 15 bremser 93 % af UVB-strålingen, mens SPF 30 bremser 97 % af UVB-strålingen, og en SPF 50 bremser 98 % - det vil sige kun 1 % mere end SPF 30.

På trods af, at fysiske solfiltre er kendt for at være vandafvisende, har vi valgt ikke at markedsføre Karmameju SUN som at være “vandafvisende”. Vi vil gerne læne os op af Miljøstyrelsen sol-fornuftige argument om, at ”ingen produkter holder til, at man både sveder, bader og tørrer med håndklæde. Det er en god ide at smøre sig ind jævnligt, hvis man vil være beskyttet. Der er i øjeblikket ikke en international standard for, hvornår man må kalde en solcreme vandfast.”
Vi anbefaler, at du forholder dig til hudtype og adfærd i solen dag for dag: Er du meget i vandet, dyrker sport eller sveder kraftigt, skal solcreme påføres oftere. Vi er tilhængere af de velkendte solråd: UV-badetøj, t-shirts, solhat og siesta i skyggen mellem kl. 12 og 15.
Er serien koralvenlig?
Det er et spørgsmål, vi ofte får – og et, vi tager meget alvorligt. Vi tror på at efterlade så få spor som muligt. Men selv det mest nænsomme valg efterlader aftryk. Uanset om vi taler om fysiske, kemiske eller nano-solfiltre, har alle UV-filtre potentiale for at påvirke naturen – også livet under havoverfladen.
Forskningen i solfiltre og deres påvirkning på havmiljøet er stadig i udvikling, og der findes endnu ikke en globalt anerkendt definition på, hvad “koralvenligt” eller "reef safe" egentlig indebærer.
Hos Karmameju vælger vi ikke at markedsføre SUN-serien som koralvenlig. Ikke fordi vi ikke tager hensyn, men fordi det er en gråzone, hvor vurderingerne varierer fra land til land, og hvor definitionerne endnu ikke er klare.
Det, vi kan sige med sikkerhed, er:
- Karmameju SUN anvender udelukkende zinkoxid som solfilter – et fysisk, mineralsk UV-filter, som udvindes naturligt fra jorden.
- Vi anvender ikke kemiske eller nano-solfiltre.
- Vi fravælger bevidst de UV-filtre, som i Danmark anses for IKKE at være sikre for koralrev, herunder:
-
-
Ethylhexyl methoxycinnamate (også kaldet octinoxate)
-
Benzophenone-3 (også kaldet oxybenzone)
-
Det man som udgangspunkt kan sige er, at der er visse solfiltre som specifikt anses som værende skadelige for koralerne. Men det betyder ikke, at alle de som IKKE anses for koralskadelige, ikke også kan være det, da de ikke er testet i forhold til langtidseffekter på marint liv.
Hos Karmameju udvikler vi altid hudpleje med omtanke, og vi følger nøje med i den nyeste forskning og lovgivning på området, så vi fortsat kan træffe de mest ansvarlige valg.
Læs mere her.

Det korte svar er: Nej. Men kombinationen af solcreme og øget varmerelateret svedproduktion kan gøre huden mere tilstoppet end normalt. Døde hudceller, snavs, bakterier og sved fra dagen kan blive til overskydende talgproduktion og bumser, hvis huden ikke renses grundigt hver dag og gerne ekstra efter brug af solcreme.
Vi anbefaler at rense og eksfoliere huden ekstra omhyggeligt i perioder med varme og daglig brug af solcreme. Dobbeltrens om aftenen er særligt godt. Se, hvordan du dobbeltrenser hér.
Check in with your skin - måske er det tid til at overveje en lettere rutine og skippe et ekstra cremelag om sommeren end resten af året. Prøv for eksempel med blot serum og solcreme med SPF, frem for serum, toner, creme og SPF.
Smitter solcremen af på tøj?
Karmameju SUN efterlader ikke gule pletter. Men i nogle tilfælde kan visse solcremer smitte af på sommertøjet, og det går sjældent af ved en almindelig tøjvask.
Derfor har vi været i gang med den helt store vasketest for at finde en metode, der kan komme pletterne til livs. Og det er lykkedes! Læs her, hvordan du vasker solcremepletterne af tøjet.

Hvorfor er mineralske filtre sværere at smøre ud?
Solcremer med mineralske solfiltre er kendt for at være svære at smøre ud og for at efterlade huden med et hvidligt skær. Det gør KARMAMEJU SUN ikke - filteret er transparent på huden, føles let på huden og er let at smøre ud.
Tip: Antioxidanter booster din solbeskyttelse, da de hjælper med at neutralisere skader fra frie radikaler, der forårsages af solen - en årsag til for tidlig aldring af huden. For et ekstra solbeskyttende boost, brug antioxidantrige PRE & AFTER SUN serum-lotion eller den parfumefrie INFINITY, som indeholder samme formel som PRE & AFTER.
Kan jeg bruge min solcreme fra i år til næste sommer, selvom den udløber i år?
Ja, det kan du. Har du opbevaret din solcreme efter anvisningerne, så har den en holdbarhedsdato tilsvarende det, der står på emballagen. Mineralske solfiltre bliver ikke for gamle, men de dyrebare plantebaserede ingredienser og naturlige dufte kan forringes i duft, farve og effekt, hvis solcremen har ligget åben eller i overdreven varme i lange perioder af gangen. Vi anbefaler at dufte til din solcreme - dufter den dejligt, så er den klar til endnu en sommer.
Har du andre spørgsmål til SUN og generelt solpleje? Så læs vores uddybende Spørgsmål og svar hér https://karmameju.dk/pages/sun-faq. Du er også altid velkommen til at skrive til os på info@karmameju.com.