Lækker immunboostende smoothie

Gode næringsstoffer er med til at styrke dit immunforsvar. Denne spice-immunbooster indeholder blandt andet C-vitamin, som siges at have en beskyttende effekt mod bakterier og frie radikaler. C-vitamin kan desuden have positiv indflydelse på din huds elasticitet og fasthed.
___________________________________________

Spice-immunboost-smoothie er piftet op med immunstyrkende krydderier, som får sanserne til at danse med dufte, der leder tankerne hen på koldere tider, sweater weather og hygge. 

Opskriften indeholder A-vitamin, som er et fedtopløseligt vitamin, og det er derfor vigtigt, at det indtages sammen med fedtstoffer, for at det kan optages af kroppen. Så spring endelig ikke olien i opskriften over!

 

Opskriften giver ca. ½ liter smoothie

Frugt og grønt kan anvendes enten frossent eller friskt. 

- 1 dl mango

- 1 banan

- 1/3 squash

- Saften fra 1 appelsin

- 2 spsk græskarkerner

- 1 tsk honning

- 1/4 tsk kanel

- Ét nip af hvert krydderi bestående af nelliker, ingefær og muskatnød*

- 1 dl plantebaseret drik**

- 2 dl vand, kokosvand eller urtete***

- 1 tsk hørfrøolie

- 2 tsk olivenolie, kokosolie eller lign.

      + evt. antiinflammatorisk chili eller cayennepeber, hvis du kan lide det stærke element i din smoothie.

      Tilsæt evt. citronsaft for en mere syrlig smoothie.

      *Disse kan anvendes tørre eller friske 

      **Du kan her anvende blandt andet havredrik, risdrik eller mandeldrik

      ***Lav en kande te om aftenen, inden du går i seng, og lad den stå og køle af natten over. Så er den klar til at hælde i smoothien om morgenen. Få flere tips og tricks til din smoothie her.  

      Fremgangsmåde

      - Tilsæt alle ingredienserne i blenderen, undtagen olie, og blend til du har en smoothie uden klumper.

      - Tilsæt til sidst hørfrø-og olivenolie, blend yderligere 10 sekunder, og smoothien er drikkeklar.

      - For at gøre det nemmere at komme i gang med dine nye smoothie-vaner, har vi skrevet en artikel om, hvordan du nemt kan forberede dine smoothies her.

      Andre gode fødevarer med C-vitamin

      Ananas, bladselleri, blomkål, blåbær, broccoli, grapefrugt, grønkål, grøn peberfrugt, havtorn, hyben, jordbær, kiwi, koriander, lime, nye kartofler, papaya, persille, solbær, spirer og æble. Læs vores artikel om kost, der styrker din hud indefra her.

      Vi anbefaler at pleje huden både inde- og udefra

      Mens du nærer og styrker din krop indefra med spice-immunboost-smoothie, kan du samtidig pleje og beskytte din krop udefra med vores sansestimulerende hudpleje til kroppen med energigivende, asiatiske citrus- og krydderinoter.

      [collection1]