Solskoldning - Hvis skaden er sket
Vi ved godt, at solcreme og sund solfornuft er vigtigt for at komme en solskoldning i forkøbet, når vi nyder solens varme stråler. Men når fuglene synger, og himlen er blå, sker det alligevel, at vi glemmer alt om tid og sted, og huden kan blive forbrændt.
I denne artikel giver vi vores bedste bud på, hvordan du kan pleje huden inde- og udefra – hvis skaden er sket.
Sådan behandler du en solskoldning
- Søg væk fra solen. Hvis du er blevet solskoldet, er det vigtigt at holde dig ude af solen, indtil alle tegn på ømhed, rødme og irritation er væk. Udsættes huden for sol kort tid efter en solskoldning, risikerer du, at forbrændingen forværres.
- Afkøl huden. Start med at lægge våde lagner eller isposer pakket ind i et viskestykke over huden. Læg aldrig is direkte på en skrøbelig hud, da det kan give frostskader. Alternativt kan du tage korte, kolde brusebade for at køle huden ned. Undgå at bruge sæbe i badet – det kan gøre huden mere stresset, end den er i forvejen. Når du kommer ud af badet, så dup forsigtigt huden tør med et håndklæde eller lad den lufttørre.
- Pleje og fugt. Sørg for at huden får tilført fugt og pleje med jævnligt interval – og fortsæt i dagene efter, da det tager tid for huden at hele. Anvend fugtgivende hudpleje med beroligende og genopbyggende ingredienser.
Karmameju PRE- & AFTER SUN serum-lotion indeholder klinisk dokumenterede ingredienser, der dæmper histaminrelateret rødme fra bl.a. solskoldning. Vores INFINITY face & body serum-lotion har samme formular, dog uden parfume, og er særlig gavnlig til børn og sensitiv hud.
[collection1]