
Spørgsmål og svar om Karmameju SUN
Brug denne Q&A til at finde svarene på dine spørgsmål til Karmameju SUN solserien, eller til at få opdateret din solviden. Hvis du søger information om ingredienser og anvendelse af solprodukterne, kan du finde dem under hvert enkelt produkt. Finder du ikke, hvad du søger, så er du altid velkommen til at skrive til os på info@karmameju.com.
Udgangspunktet for Karmameju SUN var at skabe kompromisløs solcreme med mineralske, også kaldet fysiske, solfiltre – som er transparent på huden, føles let på huden og er nem at smøre ud. Uden brug af silikone eller nano-partikler.
Når du vælger Karmameju SUN får du:
- Solpleje, der er hudpleje
- Mineralske solfiltre
- Højt indhold økologiske ingredienser
- Duften af Sydens sol og sommer
Vores PERFUME-FREE solpleje er dog uden duft. Al solpleje er dermatologisk testet til sensitiv hud.
I Karmameju SUN anvender vi udelukkende fysisk, også kaldet mineralsk, solfilter: zinkoxid, som er naturligt udvundet fra jorden.
Vores holistiske tilgang til hudpleje gør de mineralske filtre til det oplagte og eneste rigtige valg af solfilter i Karmamejus produkter.
Der er mange fordele ved fysiske, mineralske solfiltre:
Mineralske solfiltre er naturligt udvundet solbeskyttelse
Mineralske solfiltre virker med det samme efter påføring
Mineralske solfiltre tilstopper ikke porerne
Mineralske solfiltre er allergivenlige
Mineralske solfiltre anbefales til børn
Læs mere om de forskellige typer solfiltre her.
Mineralske solfiltre er allergivenlige og er det solfilter, der anbefales til børn og dem med allergi overfor kemiske solfiltre. Mineralsk solcreme anbefales til dem med soleksem. Læs mere om fordelene ved de mineralske solfiltre her.
Ja, solserien er til hele familien - alle solcremerne er dermatologisk testet til sensitiv hud. Til dem, der ikke ønsker at anvende solpleje med duft, har vi udviklet parfumefri solcreme, som ligeledes er dermatologisk testet. Det anbefales dog ikke at spædbørn og små børn opholder sig i solen.
Karmameju SUN er dermatologisk testet til sart, følsom og sensitiv hud for at tilbyde et sikkert valg til alle i familien. De plantebaserede, økologiske ingredienser og tåre-fri mineralske UV-filter i særligt den parfumefri solpleje, gør dem ideelle som allergivenlig solbeskyttelse til sensitiv hud, øjenområdet og til hud med tendens til tørhed eller eksem.
Dermatologisk testet betyder: Karmameju SUN er testet på menneskehud, som bevis for at formlen overordnet er sikker at anvende på alle hudtyper og dokumenterer, at det færdige produkt tåles på huden og, i de fleste tilfælde, ikke vil medføre hudirritation.
Alle Karmameju SUN solcremer er dermatologisk testet, pånær PRE & AFTER SUN serum-lotion. Ønsker du en dermatologisk testet serum-lotion, anbefaler vi dermatologisk testet og parfumefri INFINITY face & body serum-lotion med samme formulering.
Det er et spørgsmål, vi ofte får – og et, vi tager meget alvorligt.
Vi tror på, at efterlade så få spor som muligt. Men selv det mest nænsomme valg efterlader aftryk. Uanset om vi taler om fysiske, kemiske eller nano-solfiltre, har alle UV-filtre potentiale for at påvirke naturen – også livet under havoverfladen.
Forskningen i solfiltre og deres påvirkning på havmiljøet er stadig i udvikling, og der findes endnu ikke en globalt anerkendt definition på, hvad “koralvenligt” eller "reef safe" egentlig indebærer. Hos Karmameju vælger vi derfor ikke at markedsføre SUN-serien som koralvenlig. Ikke fordi vi ikke tager hensyn, men fordi det er en gråzone, hvor vurderingerne varierer fra land til land, og hvor definitionerne endnu ikke er klare.
Det, vi kan sige med sikkerhed, er:
- Karmameju SUN anvender udelukkende zinkoxid som solfilter – et fysisk, mineralsk UV-filter, som udvindes naturligt fra jorden.
- Vi anvender ikke kemiske eller nano-solfiltre af et forsigtighedsprincip.
- Vi fravælger bevidst de UV-filtre, som i Danmark anses for IKKE at være sikre for koralrev, herunder:
Ethylhexyl methoxycinnamate (også kaldet octinoxate)
Benzophenone-3 (også kaldet oxybenzone)
Det man som udgangspunkt kan sige er, at der er visse solfiltre, som er kendt for at skade koraller – men det betyder ikke nødvendigvis, at de andre er sikre. Mange er nemlig ikke testet for deres langsigtede påvirkning på havmiljøet.
Hos Karmameju udvikler vi altid hudpleje med omtanke, og vi følger nøje med i den nyeste forskning og lovgivning på området, så vi fortsat kan træffe de mest ansvarlige valg.
Læs mere her om markedsføring af koralvenlig
Mineralske solfiltre, zinkoxid og titaniumdioxid, består af mineraler med naturlig oprindelse fra jorden. Fysiske solfiltre lægger sig, og forbliver, oven på huden som en hinde, der beskytter huden ved at reflektere UV-strålerne væk fra huden.
Kemiske solfiltre skal trænge ned huden og herfra absorbere UV-strålerne og omdanne dem til varme gennem en kemisk proces. De kemiske solfiltre kan ikke ses, når de smøres på huden og anvendes derfor af mange hudplejemærker.
Mange ingredienser kan laves i mikroskopisk nanostørrelse. Man har f.eks. skabt de fysiske solfiltre i nanoform for at gøre filtrene mindre synlige på huden, og dermed mindre hvid. Desværre er der uvished om bl.a., hvor langt ned de kan penetrere ind i kroppen. Der vides kun lidt om de eventuelle risikofaktorer ved nanopartikler generelt.
Mette har skrevet en artikel om forskellen på de forskellige typer solfiltre, som du finder her.
Kemiske og nano-solfiltre passer ikke ind i Karmamejus naturlige hudplejeværdier. Derfor har vores vigtigste opgave været at gøre de fysiske, mineralske solfiltre nemme at påføre og med et så transparent udseende som overhovedet muligt. Efter flere års produktudvikling OG en reformulering i 2025, har vi skabt den solserie, vi selv har manglet - uden brug af silikone, som ellers ses anvendt i solcreme for at gøre de fysiske filtre nemmere at påføre.
Solcremer med mineralske solfiltre er kendt for at være svære at smøre ud og for at efterlade huden med et hvidligt skær. Det gør KARMAMEJU SUN ikke - filteret er transparent på huden, føles let på huden og er let at smøre ud.
Tip: Antioxidanter booster din solbeskyttelse, da de hjælper med at neutralisere skader fra frie radikaler, der forårsages af solen - en årsag til for tidlig aldring af huden. For et ekstra solbeskyttende boost, brug antioxidantrige PRE & AFTER SUN serum-lotion eller den parfumefrie INFINITY, som indeholder samme formel som PRE & AFTER.
Solcremer med mineralske solfiltre er kendt for at være svære at smøre ud og for at efterlade huden med et hvidligt skær. Det gør KARMAMEJU SUN 2.0 ikke - filteret er transparent på huden, føles let på huden og er let at smøre ud.
Har du alligevel en mineralsk solcreme, som er svær at smøre ud, kan du gøre påsmøringen lettere og få et mere transparent resultat ved at tilføre huden fugt inden påføring.
Opvarm altid solcremen mellem hænderne for at smelte og blødgøre mineralpigmenterne, inden du smører cremen på huden.
Mineralsk baseret solcreme og tør hud er ikke godt match! Det er sværere at opnå et transparent resultat, hvis huden er tør. Derfor er det at godt at holde huden fugtmættet, hvis du, ligesom os, kun ønsker at anvende mineralske solfiltre på din og din families hud.
SUN LOTION perfume-free er et oplagt valg til børn og sensitive hudtyper - et bevidst valg til leg i solen og som essentiel solbeskyttelse til hverdagens aktiviteter.
Når du vælger Karmameju KIDS SUN får du:
- Mineralske UV-filtre, som er det solfilter, der anbefales til børn
- Mineralske UV-filtre, som anbefales til personer med allergi overfor kemiske filtre
- Dermatologisk testet* til sensitiv hud for at tilbyde et sikkert valg til alle i familien
- Parfumefri til dem, der ønsker at anvende solcreme uden duft
- Beskyttelse med det samme – behøver ikke være på huden 20 minutter, før det virker
- Bredspektret UVA- og UVB-beskyttelse
- Økologiske, bæredygtige ingredienser
- Ingen kemiske eller nano-solfiltre
*Karmamejus parfumefri (ligesom al øvrig) solcreme er testet på menneskehud, som bevis for at formlen overordnet er sikker at anvende på alle hudtyper og dokumenterer, at det færdige produkt tåles på huden og, i de fleste tilfælde, ikke vil medføre hudirritation.
Karmameju SUN og vores PERFUME-FREEE solcreme indeholder den helt samme hudstyrkende og antioxidantrige solbeskyttelse og er dermatologisk testet til sensitiv hud. Den eneste forskel er, at PERFUME-FREE er uden duft.
Du finder den samme formel i hhv. ansigtsprodukterne med/ uden duft og den samme formel i solcremerne til ansigt og krop med/ uden duft.
Om man anvender hudpleje med duft på børn er et personligt valg. De naturlige dufte i Karmameju SUN er udvundet fra økologisk lavendel, mynte og citronskal. Hos Karmameju stoler vi på naturen, og vi ønsker at videregive de mange fordele, som fås ved de naturlige dufte. Både de sansestimulerende fordele, såvel som de hudforbedrende fordele.
Til dem, der ikke ønsker at anvende solpleje med duft, har vi udviklet PERFUME-FREE, som er parfumefri.
Vores PERFUME-FREE serie er dermatologisk testet til sensitiv hud og parfumefri UV-beskyttelse til børn og alle, der ønsker at bruge solcreme uden duft.
KIDS SUN solcreme til børn indeholder den samme hudstyrkende og antioxidantrige solbeskyttelse som resten af Karmameju SUN serien – bare uden duft.
I nogle tilfælde kan solcreme smitte af på sommertøjet, og det går sjældent af ved en almindelig tøjvask. Derfor har vi været i gang med den helt store vasketest for at finde en metode, der kan komme pletterne til livs. Og det er lykkedes! Læs her, hvordan du vasker solcremepletterne af tøjet.
Nej, Karmameju anvender mineralske solfiltre, som virker med det samme efter påføring. Kemiske solfiltre skal derimod trænge ned i huden, og anbefales derfor at skulle påføres ca. 20-30 minutter før soleksponering. Vi anbefaler, at man rådfører sig med det enkelte mærke.
Vi anbefaler, at du bruger UV-indekset og din sunde solfornuft, når du smører dig selv og børnene ind i solcreme. Nogle hudtyper er ekstra sarte i solen og har brug for høj solfaktor og hyppig påføring, mens andre kan tåle at opholde sig i solen med en lavere solfaktor i længere tid uden problemer. Det kommer altså an på hudtype, UV-indeks og den aktivitet, du skal lave i solen.
Hvis du har brug for en mere struktureret måde at huske det på, kan du bruge denne 2-trins metode, som er baseret på flere undersøgelser om solcremepåføring:
1. Påfør dit første lag 15 til 20 minutter før soleksponering (mineralske solfiltre virker dog med det samme, når de er påført)
2. Påfør dit andet lag inden for den første time efter soleksponering.
Selvom denne metode vil give dig, hvad der burde være en tilfredsstillende mængde dækning, er eksperter enige om, at den bedste metode er at genpåføre regelmæssigt og generøst med 1-2 timers mellemrum i solen eller efter kontakt med vand eller ved motion.
Det bedste tidspunkt at påføre solcreme er, inden du tager tøj på. På den måde er du sikker på, at du er tilstrækkeligt dækket på alle soleksponerede områder, og du kan herefter supplere i løbet af dagen.
Det korte svar er: nej. SPF er SPF – uanset, hvad cremen hedder.
Det er vigtigt at forstå, at en creme med SPF 30 rent faktisk beskytter med faktor 30 – uanset om den kaldes solcreme, dagcreme eller noget helt tredje. SPF 30 betyder SPF 30. SPF 25 betyder SPF 25. Og SPF 50 betyder SPF 50. Laboratoriet, der tester produktet, kigger ikke på navnet – de måler den faktiske beskyttelse.
SPF-tallet angiver den beskyttelse et produkt yder mod UVB-stråler – men kun hvis man bruger den korrekte mængde. Til ansigtet svarer det til ca. en lille teskefuld.
Det handler ikke om navnet – det handler om formuleringen og mængden, du bruger. Påfør den som det sidste trin i din morgenrutine – i rigelig mængde – og gentag i løbet af dagen, hvis du er meget ude.
SPF-tallet angiver den beskyttelse et produkt yder mod UVB-stråler – men kun hvis man bruger den korrekte mængde. Til ansigtet svarer det til ca. en lille teskefuld. Mange bruger langt mindre, når det gælder makeup og farvede dagcremer, og opnår derfor ikke den angivne beskyttelse.
Derudover er makeup og BB/CC-cremer ikke altid underlagt samme strenge krav som egentlige solcremer. Det betyder, at deres SPF ikke nødvendigvis er testet på samme måde eller med samme pålidelighed.
Karmamejus BB SPF er derimod formuleret og testet som et solprodukt med bredspektret beskyttelse mod både UVA og UVB, og lever dermed op til helt samme krav som traditionel solcreme.
Nogle vælger at anvende solbeskyttelse i ansigtet hele året, andre kun i forbindelse med højt UV-indeks. Sollys er der året rundt, og det er et individuelt valg, hvor ofte man vælger at beskytte sin hud. De hudældende UVA-stråler kan trænge igennem både skyer og glas, og derfor kan det være en fordel at beskytte huden med solcreme i ansigtet og på halsen hele året. Du kan læse mere om de forskellige UV-stråler i artiklen her.
Ja, det kan du. Har du opbevaret din solcreme efter anvisningerne, så har den en holdbarhedsdato tilsvarende det, der står på emballagen. Mineralske solfiltre bliver ikke for gamle, men de dyrebare plantebaserede ingredienser og naturlige dufte kan forringes i duft, farve og effekt, hvis solcremen har ligget åben eller i overdreven varme i lange perioder ad gangen. Vi anbefaler at dufte til din solcreme - dufter den dejligt, så er den klar til endnu en sommer.
Opbevar altid dine solprodukter i skyggen, eller så køligt som muligt, for at bevare den optimale effekt af de naturlige og aktive ingredienser.
På trods af, at fysiske solfiltre er kendt for at være vandafvisende, har vi med udgangspunkt i forbrugernes solvaner valgt ikke at markedsføre Karmameju SUN som at være “vandafvisende”.
Miljøstyrelsen skriver:
”Uanset om du vælger et produkt, der anføres at være vandfast, vandafvisende eller ingen af delene, skal du være opmærksom på, at ingen produkter holder til at man både sveder, bader og tørrer med håndklæde. Det er en god ide at smøre sig ind jævnligt, hvis man vil være beskyttet. Der er i øjeblikket ikke en international standard for, hvornår man må kalde en solcreme vandfast, det er derfor producenternes egen vurdering, der ligger bag, når denne anprisning anvendes.”
Det vigtigste, du kan gøre i stærk sol og mange timer i pool eller havet, er at bruge din sunde solfornuft. Vi anbefaler, at du forholder dig til hudtype og adfærd i solen dag for dag: Er du meget i vandet, dyrker sport eller sveder kraftigt, skal solcreme påføres oftere. Vi er tilhængere af de velkendte solråd: UV-badetøj, t-shirts, solhat og siesta i skyggen mellem kl. 12 og 15. Det vigtigste for os er helt at undgå, at huden bliver forbrændt.
Ja, gør endelig det. Karmameju SUN serien er solpleje og hudpleje i én og samme tube. Luksuriøs og plantebaseret pleje, der hjælper med at beskytte, hydrere, stimulere, nære, styrke og forny huden. Fyldt med rene, naturlige og effektive ingredienser, der yder langt mere end blot UV-beskyttelse. Et højt indhold af bæredygtigt dyrket økologi i et solbeskyttende mix af antioxidanter og high-performance, klinisk dokumenterede ingredienser, der tilsammen gør solserien perfekt egnet til hverdagsbrug.
Vil du gerne have nogle flere aktiver i, bør du gå efter vores solcremer til ansigtet og vores BB creams, som alle indeholder hydrerende hyaluronsyre og kollagenstimulerende bio-retinol fra måttebønnefrøekstrakt.
Body lotion har til formål at fugte, smidiggøre og nære tør hud. Karmamejus bodylotions er næringsrige og indeholder blandt andet den anerkendte fugtbooster hyaluronsyre. Bodylotion kan med fordel også anvendes efter ophold i solen for at tilføre fugt til den soleksponerede hud.
Aftersun har til formål at fugte, berolige og styrke hudens helingsproces efter at have været eksponeret for solens skadelige UV-stråler. Karmamejus PRE- & AFTER SUN serum-lotion har en let absorberende konsistens og er helt specielt udviklet til at fugtmætte og beskytte huden inden sol og til at styrke og lindre huden efter ophold i solen. I vores PRE- & AFTER SUN anvender vi en avanceret planteaktiv ingrediens, Skin-Relief-Complex, som er klinisk dokumenteret til at have hudhelende og regenererende egenskaber, en lindrende effekt på huden og til at virke beroligende på histaminrelateret rødme, forårsaget af for eksempel soleksponering.
Vores PRE- & AFTER SUN giver velhydreret hud beskyttet med antioxidanter og gør, at de mineralske solfiltre i vores solcremer påføres endnu nemmere.
Således kan Karmamejus PRE- & AFTER SUN med fordel anvendes både før og efter ophold i solen, men det er ikke et ”must”. Solcremen yder både pleje og beskyttelse med eller uden PRE- & AFTER SUN.
Det parfumefrie alternativ, INFINITY face & body serum-lotion, er baseret på den samme formulering som PRE- & AFTER, blot uden æteriske olier, men med en sanselig planteduft fra den friske aloe vera og olivenekstrakt. Dermatologisk testet til sensitiv hud.
Solcreme med mineralske solfiltre lægger sig på huden som et UV-beskyttende skjold. Derfor påføres den mest optimalt som det sidste trin i din hudplejerutine inden makeup.
Solcreme med mineralske solfiltre lægger sig på huden som et UV-beskyttende skjold. Derfor påføres de mest optimalt som det sidste trin i din hudplejerutine og inden makeup. Har du behov for at påføre SPF igen i løbet af dagen, så anbefaler vi blot, at du påfører et nyt lag og frisker makeuppen op efterfølgende. Alternativt kan du anvende vores SUN BB FACE CREAM med farve som let dækkende foundation.
Ja, PRE- & AFTER SUN serum-lotion (og den parfumefri INFINITY) er både hudstyrkende og fugtgivende og kan med fordel også anvendes til krop og ansigt uden det er i forbindelse med ophold i solen. Læs mere om alle de økologiske ingredienser i PRE- & AFTER SUN her.
Ja, det gør du. Solcreme er udviklet til at reflektere og absorbere UV-stråler for at forhindre solskoldning og aldring af huden, men forhindrer ikke produktionen af hudens farvepigment, melanin.
Der er delte meninger omkring, hvorvidt solcreme kan give akne og bumser. Ofte handler det meget om hudtypen, hudens tilstand og historikken hos den enkelte person. Det er en skrøne, at solcreme er lig med uren hud. Men har du for eksempel tendens til fedtet hud, så kan kombinationen af solcreme og øget varmerelateret svedproduktion gøre huden mere tilstoppet end normalt.
Nogle kan få følelsen af, at huden ikke ”kan ånde”, når de bruger solcreme, men denne følelse alene vil ikke nødvendigvis give dig uren hud. De mineralske solfiltre, som anvendes i Karmameju SUN, blokerer ikke for hudens porer. En årsag, som kan give bumser i forbindelse med brugen af solcreme i en længere periode, kan nemlig være, at porerne tilstoppes med døde hudceller, snavs, bakterier og sved fra dagen. Det kan blive til urenheder på sigt, men kun hvis huden ikke renses grundigt hver dag og gerne ekstra efter brug af solcreme.
Hvordan kan man så undgå bumser om sommeren i forbindelse med solcreme?
Vi anbefaler at rense og eksfoliere huden ekstra omhyggeligt i perioder med varme og daglig brug af solcreme. Dobbeltrens om aftenen er særligt godt.
Sådan dobbeltrenser du
Der findes to slags snavs på huden efter en lang dag i solen: Det fedtopløselige (makeup, solcreme, overskudstalg) og det vandopløselige (støv, døde hudceller og sved). Derfor er der behov for to typer renseprodukter, for at få renset i dybden.
Bruger du kun for eksempel en olierens, som opløser solcremen og makeuppen, vil du i værste fald kun få renset dette af.
- Start først med den fedtopløselige rens som en olierens, fx MUSE cleansing balm.
- Dernæst påføres den næste rens: den vandopløselige rens. For eksempel din STAR micellar water eller NOW micellar foam.
Vi anbefaler at optimere dit/dine renseprodukter, som er tilpasset din hudtype sammen med vores blide konjac-svamp eller vaskeklud, når dagen er omme, som renser i dybden og har en mild eksfolierende effekt på hudens overflade.
En anden årsag til uren hud efter brug af solcreme kunne være en overfølsomhedsreaktion over for kemiske UV-filtre, som kan irritere huden og give knopper og bumser.
Du kan læse om vores renseprodukter og konjac-svamp her.
Karmameju SUN er produceret i samarbejde med vores prisvindende, økologiske landbrug og laboratorie i det sydlige Italien. Et samarbejde vi er meget stolte af på grund af deres høje miljømæssige standard og deres dedikation som certificeret bæredygtig virksomhed.
Det er helt unikt, med egne øjne, at se råvarerne blive høstet på de økologiske, solbeskinnede marker. For derefter at følge den fine og skånsomme forarbejdning, som bliver til ingredienserne i Karmameju SUN. At se den friske aloe vera blive skåret og indenfor to timer være presset og klar til formulering med de øvrige ingredienser. At slentre i olivenlunden under de smukke, mange hunderede år, gamle oliventræer. At dufte den friske citrus, lavendel og mynte, som så ægte duftformidles igennem produkterne. Dét er det tætteste, man kommer på at skabe skinfood til huden - når ingrediensernes integritet er så komplet.
Nej, det er imod vores værdier. Indenfor europæisk lovgivning er det desuden ikke tilladt at teste på dyr.
Karmameju SUN er desuden vegansk solcreme.
Bredspektret solbeskyttelse betyder solbeskyttelse, som både beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Karmameju anvender det mineralske solfilter zinkoxid, som yder bredspektret beskyttelse. Alle Karmamejus solcremer er funktionelle produkter, hvis vigtigste funktion er at beskytte mod UV-stråling. Derfor er solserien SPF- og UVA-/UVB-testet ikke kun på ét, som loven foreskriver, men på to uafhængige europæiske laboratorier - for Karmamejus udtrykkelige bekræftelse og sikkerhed - og for forbrugerens tryghed.
Vi har skrevet en artikel om forskellen på UVA (aldring) og UVB (brændt) i artiklen her.
Hvad er UVA?
UVA-stråler udgør 95 % af solens UV-stråling og trænger dybt ned i huden. De kan nedbryde kollagen og elastin – og er dermed med til at ælde huden. Det skyldes, at UVA-strålerne producerer frie radikaler, der skader hudens kollagene og elastine fibre, som er dem, der holder huden ung og spændstig. Frie radikaler er yderligere kendt for at være medårsag til bl.a. hudkræft.
Hvad er UVB?
UVB-stråler udgør 5 % og rammer hudens overflade. Det er dem, der forårsager solskoldning. Når huden bliver eksponeret for UVB-stråler uden solbeskyttelse, er der en risiko for at hudcellernes DNA bliver skadet. Det kan lede til DNA-mutationer, som i sidste ende kan føre til hudkræft.
Hvad er HEV lys?
HEV står for high-energy visible light og omtales også som blåt lys. Ligesom UVA og UVB kommer HEV-strålerne overvejende fra solen, og forskning viser, at de er lige så skadelige for huden som UV-stråler. Det blå lys har evnen til at trænge dybere ned i hudens lag end UV-strålerne og udgør derfor en stor del af årsagen til rynker, ru hudtekstur og pigmentpletter. Det kan være svært at undgå de blå stråler, for selvom solen er gået ned, bliver du stadig udsat for lyset fra din mobiltelefon, computerskærm og tablet.
Nej, det passer ikke. Karmameju SUN solcremer yder bredspektret UVA- og UVB-beskyttelse, kun baseret på mineralske filtre. Alle Karmamejus solcremer er funktionelle produkter, hvis vigtigste funktion er at beskytte mod UV-stråling. Derfor er solserien SPF- og UVA-/UVB-testet ikke kun på ét, som loven foreskriver, men på to uafhængige europæiske laboratorier - for Karmamejus udtrykkelige bekræftelse og sikkerhed - og for forbrugerens tryghed.
Rating-systemet med UVA-stjerner er skabt af den engelske kæde Boots, og stjerne-mærkningen kan kun anvendes af mærker som forhandles hos Boots.
HEV lys står for high-energy visible light og omtales også som blåt lys. Ligesom UVA og UVB kommer HEV-strålerne overvejende fra solen, og forskning viser, at de er lige så skadelige for huden som UV-stråler. Det blå lys har evnen til at trænge dybere ned i hudens lag end UV-strålerne og udgør derfor en stor del af årsagen til rynker, ru hudtekstur og pigmentpletter. Det kan være svært at undgå de blå stråler, for selvom solen er gået ned, bliver du stadig udsat for lyset fra din mobiltelefon, computerskærm og tablet.
Derfor er det essentielt, at du plejer huden med ekstra antioxidanter, som forhindrer de frie radikaler fra det blå lys i at lave skade dybt inde i huden. Karmamejus solcremer indeholder stærke antioxidanter fra planter og vitaminer, som effektivt hjælper med at beskytte huden mod blåt lys. Den bedste beskyttelse mod blåt lys er at mindske skærmtid samt at anvende antioxidantrig solcreme med SPF 30. Karmameju anbefaler at bruge PRE- & AFTER SUN serum-lotion under din solcreme for at supplere med ekstra antioxidant beskyttelse.
SPF er en forkortelse for Sun Protection Factor, altså solbeskyttelsesfaktor. SPF er et relativt mål for, hvor meget en solcreme beskytter dig mod ultraviolette UVB-stråler. UVB er de stråler, som forsager solskoldninger. Du skal vælge SPF’en i din solcreme ud fra hudtype, UV-indeks og aktivitetsniveau.
SPF 15 betyder, at huden kan udsættes for 15 gange mere UVB-stråling, før den bliver rød, end den ville kunne uden solbeskyttelse. SPF 30 svarer til, at huden kan tåle 30 gange mere UVB-stråling, end den ville kunne uden solcreme. Du skal altså vælge SPF ud fra, hvor meget sol din hud kan tåle – uden solcreme på. Har du for eksempel en mørkere hudtone som tåler solen, anvender den anbefalede mængde solcreme og smører dig ind ofte nok, så kan du altså ”nøjes” med en SPF 15. Har du derimod en lys hud eller køber solcreme til dine børn, så har du brug for mere beskyttelse og oftere indsmøring.
Det kan nemt forstås sådan, at SPF 30 beskytter dobbelt så godt mod solen som SPF 15, men faktisk er forskellen på beskyttelsen mod UVB-strålerne ikke synderligt stor. Solcreme med SPF 15 bremser 93 % af UVB-strålingen, mens SPF 30 bremser 97 % af UVB-strålingen, og en SPF 50 bremser 98 %. Karmameju SUN anvender et bredspektret solfilter fra zinkoxid, som beskytter mod både UVA og UVB. OBS! For at få den korrekte solbeskyttelse, er det altafgørende at smøre rigeligt på. Der skal altså smøres et dækkende lag solcreme på huden – et for tyndt lag solcreme kan reducere beskyttelsen i betydelig grad.
Forskellen på SPF-beskyttelsen mod UVB-strålerne drejer sig kun om få procenter. Solcreme med SPF 15 bremser 93 % af UVB-strålingen, mens SPF 30 bremser 97 % af UVB-strålingen, og en SPF 50 bremser 98 % - det vil sige kun 1 % mere end SPF 30.
Du skal vælge din SPF ud fra hudtype, UV-indeks og aktivitetsniveau. Som rettesnor anbefaler Sundhedsstyrelsen (2025) at anvende minimum solfaktor 30, hvis du befinder dig i Norden eller sydpå. Tidligere har det været SPF 15. Anbefalingen om at bruge faktor 30 er ændret, fordi det kan være svært at smøre nok af den anbefalede mængde solcreme på, og den reelle beskyttelsesfaktor bliver derved langt lavere end den, der står på emballagen.
UV-indekset kan bruges som et lokalt pejlemærke for, hvornår det er særligt vigtigt at beskytte sig mod solens stråler, da denne måling indikerer, hvor kraftig solens stråler er lige der, hvor du befinder dig. Intensiteten af de UV-stråler, der rammer vores hud, bestemmes af, hvor højt solen står på himlen. Er UV-indekset lavt, er UV-strålerne dog stadig aktive og vil påvirke din hud. Du kan google UV-indeks og den by du befinder dig i, så vil du se, hvad det er på den givne dag.Det rigtige valg af SPF afhænger tilmed af, hvor sart din hud er overfor solen. Børn og dem med lys hud er mere udsat for at blive forbrændt end dem med mørk hud, da den lyse hud fra naturens side danner mindre melanin. Derfor kan det for nogle være relevant at anvende SPF 30 året rundt. Jo lysere hud og jo højere UV-indeks, jo højere SPF.
Vi har skrevet en artikel med gode tips til, hvordan du kan pleje en solskoldning, hvis skaden er sket. Læs den her.
Karmamejus PRE- & AFTER SUN indeholder planteaktive ingredienser, som er klinisk dokumenteret til at lindre histaminrelateret rødme på huden.
Det kan være svært at skelne mellem solskoldning, soleksem og varmeknopper - og allergi for kemiske solfiltre i solcreme. Ved mistanke om allergi kan man vælge cremer med et fysisk solfilter (kilde: sundhed.dk).
Varmeknopper er helt almindeligt forekommende i varmt og fugtigt vejr. Det er et kløende udslæt, der opstår, når sved fanges under huden. Hos småbørn opstår varmeknopper især på hovedet, halsen, skuldrene, ryggen og brystet. Voksne udvikler ofte varmeknopper i hudfolder og på steder, hvor tøjet er tætsiddende. Udslættet forsvinder, når temperaturen i hudomgivelserne er normale igen, og i mellemtiden kan symptomerne lindres med kølende omslag og ved at forhindre sved. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at søge læge.
Det kan være svært at skelne mellem solskoldning, soleksem og varmeknopper - og allergi for kemiske solfiltre i solcreme.Ved mistanke om allergi kan man vælge cremer med et fysisk solfilter (kilde sundhed.dk).
Soleksem kan opstå, når huden eksponeres for sol. Selv korte ophold i solen kan give soleksem, og det skal altså ikke sammenlignes med en solskoldning. Typisk kommer udslættet om foråret efter langs tids fravær fra solen og opstår kun der, hvor solen har ramt huden - for eksempel ofte ved anklerne og på armene. Ansigtet er sjældent udsat for soleksem, hvilket formentlig skyldes, at huden i ansigtet bliver udsat for sol og lys hele året.
Årsagen til soleksem er ukendt, men både UVA- og UVB-stråler menes at kunne lave nogle reaktioner i huden, der medfører dannelse af kemiske forbindelser, som kroppen opfatter som fremmede.
Soleksem kendetegnes ved rødme, små knopper, blærer og kløende og hævet hud. Hos de fleste aftager symptomerne efter et par dage, så længde du blot undgår direkte sol på soleksemet. Ved alvorlige tilfælde skal du søge læge.Det kan være svært at skelne mellem solskoldning, soleksem og varmeknopper - og allergi for kemiske solfiltre i solcreme. Ved mistanke om allergi kan man vælge cremer med et fysisk/mineralsk solfilter (kilde sundhed.dk).
Vi har valgt ikke at udvikle Karmameju SUN på spray, da indånding af solfiltre er mistænkt for at være skadelige for lungerne.