
Hvilket renseprodukt skal jeg vælge?
Din renserutine er afgørende for, hvordan din hud ser ud og føles. Derfor er det vigtigt at vælge et renseprodukt, der passer til din huds behov.
Til ansigt, hovedbund, krop og hænder
Forbrugernes mest anbefalede produkt
Stabiliserer hudens pH-værdi
Udviklet på baggrund af videnskabelige studier
Har du tør og irriteret hud? Eller kender du følelsen af, at din hud er et nummer for lille, når du kommer ud af badet? Du er ikke alene. Årsagen kan findes i noget så simpelt som dit brusebad, når du anvender håndsprit, bruger sæbe eller renser dit ansigt. Vand bringer din huds pH-værdi ud af balance og gør den sårbar overfor tørhed og irritation.
HERO er en klar serumlignende væske, der stabiliserer pH-værdien. Når pH-værdien er i balance, er din hud i balance.
Brug HERO som det første trin i dit hudplejeritual og efter behov i løbet af dagen.
Daglig brug vil effektivt hjælpe med at forhindre fugttab, hudfølsomhed, tørhed og skader fra miljømæssige faktorer, og samtidig styrker HERO hudens naturlige evne til at forny og regenerere. HERO hjælper med at give de bedste betingelser for hudens helingsproces på kroppen, i ansigtet og i hovedbunden.
Hvorfor er hudens pH-værdi vigtig?
Hudens pH-værdi er essentiel, for at huden har det godt. Når pH-værdien er let sur, omkring 5, er huden i balance. Kommer huden i kontakt med vand, sæbe, rengøringsmidler, håndsprit osv., skubbes pH-værdien i en basisk retning.
Yderst på huden ligger et ultratyndt, beskyttende lag kaldet syrekappen – det er hudens immunforsvar. Syrekappen beskytter huden mod irritation og udtørring. Og som navnet antyder, er syrekappen fra naturens side sur. Så, når syrekappen bliver påvirket i en basisk retning af vand eller andet, kommer den ud af balance.
HERO bringer hudens pH tilbage til den optimale værdi omkring 5, når den er blevet forskubbet i basisk retning. På den måde genoprettes syrekappen, og huden bringes tilbage i balance.
Vil du vide mere om hudens pH-værdi? Så læs artiklen Hudens pH – en hud i balance
Flere videnskabelige studier dokumenterer vigtigheden af en stabiliseret pH-værdi i forbindelse med sårheling, samt ved hudlidelser og almene dermatologiske hudsygdomme for eksempel seboroisk dermatitis, psoriasis, rosacea, eksem og akne.
Men HERO er til alle hudtyper. Ligeledes den helt almindelige hud, som også fortjener de bedst tænkelige betingelser.
HERO is STEP ZERO.
BEMÆRK Skyl med vand i tilfælde af kontakt med øjnene. Må ikke indtages. Hudtest anbefales. Opbevar køligt væk fra sollys.
pH og huden
Hudens optimale pH er én af de vigtigste ”aktive ingredienser” vi kan sikre huden får. HERO pH solution 02 har den mildeste, enkle ingrediensliste. Det er kombinationen af netop disse ingredienser, i de rette mængder og den rette formulering, som skaber stabiliseringen af hudens pH-værdi.
Ingredients: Aqua/water/eau, glycerin (vegetable), pentylene glycol (natural source), pectin, hydroxyacetophenone, citric acid.
Ingredienslisten kan ændre sig eller variere. Se altid ingredienslisten på produktemballagen.
PRODUKTET ER PARFUMEFRIT & VEGANSK
EAN nummer: 5710334017142
Hvad er pH-værdi?
pH er en talværdi, som bruges til at måle surhedsgraden i for eksempel vand, hudplejeprodukter og på hudens overflade. På en skala fra 0-14 måles pH-værdier i syre- og baseforhold, hvor 7 er neutralt, alt under 7 er syre, og alt over 7 er base. En balanceret hud trives godt med at have en pH-værdi på omkring 5, og det vil sige, at huden har det bedst med at være let sur. Den indre krop derimod, har det godt omkring det neutrale 7.
Hvorfor er hudens pH vigtig?
Hudens pH spiller en afgørende rolle for hudens tilstand og udseende. Huden fortjener de bedste betingelser, og det vigtigste udgangspunkt for at opnå en sund hud er en stabiliseret pH-værdi. Forandringer i pH påvirker enzymaktiviteten og forstyrrer de naturlige celleregenererende processer, som er vigtige for hudens sundhed.
Huden har et fint beskyttende lag på overfladen; syrekappen, som består af talg og sved fra hudens mange mikroskopiske porer.
Syrekappens fornemmeste opgave er at beskytte ved at opretholde en optimal balance af fugt, fedt og hudens naturlige bakterieflora. Samtidig skal den også beskytte mod udefrakommende usunde bakterier, svampeinfektion, UV-stråler og forurening. På den måde fungerer syrekappen som en essentiel beskyttende barriere og en ”knight in shining armour” for hudens immunforsvar.
Læs hele den videnskabelige forklaring i artiklen her
Din renserutine er afgørende for, hvordan din hud ser ud og føles. Derfor er det vigtigt at vælge et renseprodukt, der passer til din huds behov.