Ja, din renserutine er afgørende for, hvordan din hud ser ud og føles. Der er mange fordele ved at rense huden, men huden skal renses med respekt for dens naturlige funktioner. Det forklarer vi, hvad betyder i denne artikel. 

 

Fordelene ved at rense huden i ansigtet er mange

At rense huden er ét af de vigtigste gøremål for at opnå velbalanceret og velplejet hud. Vi anbefaler at rense huden grundigt hver aften, uanset hvilken hud du har. 

Til gengæld vil en let rens med micellar vand, vaskeklud eller en konjac-svamp i badet om morgenen være en tilstrækkelig måde at rengøre huden på efter en regenererende nattesøvn. 

Vil du gerne vide hvilke renseprodukter, der passer til din hud?

Læs artiklen Hvilke renseprodukter skal jeg vælge? 

 

 

Karmameju anbefaler

 

· At rense huden kan være en timeout i hverdagen, hvor fokus er at DO YOU: At prioritere den vigtige selvomsorg. Når vi prioriterer os selv, styrker det selvværdet. Det er en ekstra bonus, når selvtilliden også får et boost af, at huden bliver flottere.

· Rens huden for at fjerne snavs, forurening, produkt- og makeuprester, overskydende sebum og døde hudceller med mere.

· Når du renser, så stimulerer du aktiviteten i huden. Brug meget gerne tid på at give dig selv en ansigtsmassage, hvor du arbejder dybere, end kun i overfladen. På den måde får du fat i det underliggende væv og kan opnå et mere smidigt bindevæv, samt at frigive spændinger og blokeringer i huden.

· Når vi renser huden og efterfølgende påfører nærende og stimulerende hudpleje, får huden den næring, der er med til at sikre en optimal pleje. Aftenrens er vigtig, da huden regenererer om natten, mens vi får vores søvn. 

· Prøv at gøre rens til et lille ritual - til noget du nyder. Med en god kop te, musik i højtaleren og dejlige stimulerende dufte, så får du vendt en pligt til en dejlig stund. Det føles så godt bagefter.

  

 

Rens med respekt for hudens naturlige funktioner

 

Huden har en naturlig beskyttende barriere, som består af hudens egen fugtbevarende olie, også kaldet sebum, samt sved, bakterier, døde hudceller og andre sekreter fra hudens mikroskopiske porer.

Denne barriere hedder syrekappen og er en del af hudens immunforsvar. Den holder på hudens vitale bakterieflora og beskytter huden mod inflammation, skader fra frie radikaler og udtørring. 

 



 

Når du renser huden, skal du rense den med respekt for din huds syrekappe.

Dette kan du gøre ved at:

  • Bruge et renseprodukt, der passer til din huds behov.
  • Bruge en vaskeklud som alternativt til renseprodukt. En musselin vaskeklud kan sagtens bruges i stedet for dit sædvanlige renseprodukt om morgenen - rens med vaskeklud eksfolierer til og med huden blidt.
  • Undgå at vaske huden for ofte med vand - især varmt vand og sæbeholdige renseprodukter. NOW micellar foam er en naturlig, sæbefri ansigtsrens udviklet til kombineret/ fedtet hud og som en dybere ugentlig rens til alle hudtyper.
  • Hjælpe huden i balance efter rens med olieholdig og fugtgivende hudpleje, der kompenserer for den del af hudens beskyttende sebum, som du fjernede i din afrensning. 

Det er i renserutinen at mange hudproblemer har sin oprindelse

Hvis huden bliver vasket for ofte med for varmt vand, eller renset med en ansigtsrens, der er for affedtende, så kan det resultere i, at den naturlige barriere bliver nedbrudt og hudens pH-værdi kommer ud af balance. Hvis det sker dagligt i en periode, bliver huden stresset, og det vil den vise dig ved at blive tør og stram i overfladen, fedte mere og/eller tilstoppe. En indikation kan være at det føles som om, at din hud strammer, eller det kan være en prikkende, kløende fornemmelse, som om din hud er et nummer for lille. Det er ikke meningen, at det skal føles sådan.

En velment, ihærdig ansigtsrens kan altså ende med at give ubalance i huden og give dig et modsat resultat af, hvad du ønsker. Det er derfor i renserutinen, at mange hudproblemer har sin oprindelse.

 

  

 

Hjælp huden med at gøre sit bedste

Huden kan i virkeligheden gøre det vigtigste rengøringsarbejde helt selv, men ansigtsrens er nødvendig for vores huds bedste velvære, glød og regenerering i en hverdag, hvor vi bruger makeup, solcreme, er udsat for forurening og bakterier. Vi anbefaler at rense huden for at fjerne produktrester, døde hudceller, uvelkomne bakterier, forurening og snavs, der kan tilstoppe porerne og skade vores celle-dna. Dog kan de færreste hudproblemer renses væk. Hudens udseende hænger unægtelig sammen med vores tarmsystem og de komplekse hormoner i kroppen. Er der ubalancer i kroppen, vil de ofte vise sig på huden i ansigtet. Derfor anbefaler vi altid at se på din hud med holistiske og nysgerrige øjne for at finde årsagen til de problemer, eller behov din hud har.

Vi kalder det ’check in with your skin’. En holistisk tilgang til din skønhed
- fordi du og din krop ved bedst.

 

Vil du gerne vide, hvilke renseprodukter, der passer til din hud? 
Du kan opnå gode, grundlæggende resultater med din hud ved at tage stilling til måden, du renser den på ved at overveje din huds skiftende behov i takt med, at sæsonerne ændrer sig og i takt med, at du og din krop ændrer sig. Det er ikke sikkert, at det samme renseprodukt egner sig til din hud alle 365 dage om året. 

Læs mere i artiklen ”Hvilke renseprodukter skal jeg vælge?”

[collection1]

Alt det bedste

Christina Düsterdich, hudplejeekspert og produktudvikler hos Karmameju