Jordbærrus smoothie og ispinde
Mette SkjærbækDansk sommer og duften af jordbærmarker er et af mine stærke barndomsminder, og da jeg lavede denne opskrift, huskede jeg det hele igen. På den måde er vores lugtesans så magisk.
Jordbærrus smager jordbærsødt og myntefriskt. Servér den som et sundt og kølende mellemmåltid til både voksne og børn.
Ingredienserne er rige på anti-inflammatoriske, bioaktive plantestoffer bl.a. lycopene og citrullin fra vandmelon, flavanoiderne fisetin og quercetin fra jordbær og gavnlige vitaminer og mineraler fra mynte. Læser man op på næringsindholdet i ingredienserne ovenfor kan man næsten ikke andet end at blive helt forelsket i vores dynamiske natur.
Opskriften giver ca. ½ liter smoothie
Frugt og grønt kan anvendes enten frossent eller friskt.
- 300 gram vandmelon
- 10 jordbær
- 3 stilke mynte
- 30 gram blomkål
- 5 cm squash/courgette
- Saft fra 1 citron
- 1 dl. vand.
- Evt. 1 tsk. Honning, hvis man ønsker en sødere smoothie eller is
Fremgangsmåde
/ Tilsæt alle ingredienserne i blenderen og blend, til du har en smoothie uden klumper.
/ Nyd afkølet som smoothie, frys ned til ispinde eller anvend frosne jordbær for at lave en kold slushice eller dessert.
Jordbærrus smoothien kan let få et twist ved f.eks. at skifte mynte ud med basilikum. På den måde får man en helt anden smagsoplevelse.
Vil du vide mere om, hvad du kan spise (og blende i dine hjemmelavede smoothies og ispinde) for at styrke huden indefra?
De bedste kilder til antioxidanter og bioaktive stoffer er plantebaserede fødevarer - særligt frugt og grønt. I vores artikel Styrk huden indefra kan du se et udvalg af fødevarer, som kan bidrage til at forbedre din huds egen forsvarsevne indefra. Sommer som vinter.
Se også vores opskrift på Lemonaderus Smoothie & Ispinde og Lykkerus Kakao Smoothie Bowl
Vi anbefaler at pleje huden både inde og udefra
Nedkøl kroppen og huden i sommervarmen med vores face mists. Fugtmættende cocktails med nærende aktive plantestoffer, som hjælper med at tilføre fylde og fugt til huden.
[collection1]