Hudplejeritualet – din hjælp til rækkefølgen
Christina DüsterdichHudplejeritualer er der mange individuelle opskrifter på.
Men som hjælp til at komme i gang med dine ansigtsprodukter fra Karmameju, har jeg i denne artikel beskrevet rækkefølgen i et simpelt ritual, der både kan anvendes morgen og aften med få justeringer.
___________________________________
Et godt hudplejeritual understøtter hudens naturligt fornyende processer og hjælper huden med at være i balance. Det gør den blandt andet ved at holde huden naturligt aktiv og ved at bidrage til hudens sundhed med Karmameju-produkternes mange egenskaber.
Ingen hud er ens alle årets 365 dage, da huden er påvirket af naturens og årstidernes cyklus, den indre hormonelle cyklus, genetik, kostvaner, kostintolerancer, stressniveau, sygdom, medicin, forurening, UV-stråling m.m.
Huden er vores største organ, og de fleste årsager til hudens skiftende behov kan ofte findes inde i kroppen. De kommer som regel til udtryk i vores ansigt som et lille hint fra kroppen om, at noget er ude af balance. Derfor skal din hudplejerutine ikke være hugget i sten. Lær din hud at kende og hold øje med, hvordan den har det fra dag til dag. Nogle dage har den behov for mere fugt fra creme, serum eller lignende. Andre dage kan huden nærmest selv bede om nærende olier og eksfoliering.
En hurtig opremsning af rækkefølgen i dit hudpejeritual kan se således ud:
Obs. Det er absolut ikke nødvendigt at have alle nedenstående produkter for at have et godt hudplejeritual. Nedenstående er blot alle Karmamejus ansigtsprodukter i den rækkefølge, de er meningen at skulle anvendes. Flere produkter kan sagtens udelades. De produkter, der som minimum bør indgå i den daglige hudpleje, er markeret med fed.
- Ansigtstørbørste: RENEW ansigtstørbørste
- Renseprodukt + konjacsvamp eller vaskeklud
- Maskepleje / Eksfoliering
- Face mist og/eller STAR micellar water
- HERO pH solution
- Ansigtsserum
- PRE-& AFTER SUN serum-lotion
- Øjencreme
- Ansigtscreme
- Ansigtsolie
- Solcreme
Husk, at en ny rutine skal have tid til at vise resultater. En stor forandring sker ikke overnight. Huden er 4-6 uger om at forny sig, og samme tidsrum skal du give de nye tiltag i din hudplejerutine. Hvis du er dedikeret til at ændre dine rutiner både inde- og udefra, men du ikke oplever en bedring, eller føler at din hud får det bedre efter minimum to måneder, er du meget velkommen til at skrive til mig på christina@karmameju.com
Duft til dine produkter
Aromaterapi er en essentiel og vigtig del af Karmamejus DNA. Vi arbejder med aromaterapi, fordi de ædle og eksklusive dufte har en helt unik og holistisk virkning, der både påvirker vores mentale velbefindende og forbedrer hudens tilstand. Husk derfor altid at dufte til dine aromaterapeutiske produkter, når du påfører dem. Det er en blid, daglig sansestimulering, som er så godt givet ud.
Tørbørstning
Børst på tør, makeup-fri hud inden dit bad, eller inden du renser huden. Børst gerne dagligt eller 3-4 gange om ugen - afhængigt af hudens sensitivitet.
RENEW ansigtstørbørste er et lille, naturligt "ansigtsløft" i den daglige hudplejerutine. Læs meget mere om RENEW og dens mange egenskaber HER.
Afrensning af huden
Make-up, snavs, forurening og uønskede bakterier skal mildt og effektivt fjernes fra hudens overflade dagligt. Vi anbefaler at rense huden omhyggeligt hver aften og gerne med en konjac-svamp eller vaskeklud, som har en mikro-stimulerende, eksfolierende og dybderensende effekt. Har du meget makeup eller solbeskyttelse på huden, kan det være en fordel at rense af to omgange.
Fedtet hud kan have brug for en dybdegående rens om morgenen også, men oftest er en morgenrutine med vand og konjac-svamp / vaskeklud eller STAR micellar water fint for de fleste hudtyper.
Grundig masserende afrensning inden sengetid giver huden mulighed for at regenerere optimalt. Både afrensningen og de nærende produkter, der påføres, er med til at forbedre hudens arbejde i de aktive nattetimer. Spring ikke renseritualet over - det er afgørende for hudens sundhed, vitalitet og glød.
Find det renseprodukt, der passer til dig her.
[collection1]
Eksfoliering og maskepleje
Vi anbefaler at eksfoliere* og give en dybere, effektiv maskepleje to gange om ugen med én eller flere af vores tre ansigtsmasker som supplement til din hverdagsrutine. Du kan have gavn af flere masker i løbet af en uge, eller du kan nøjes med den maske, som bedst styrker din huds behov netop nu.
Masker og peeling/eksfoliering påføres og udføres altid på nyrenset hud, og masken renses af med en varm vaskeklud efter 5-20 minutter afhængig af hudtype. Maskepleje kan passe ind i din rutine, når du har tid, men lægger du maske om aftenen, giver du huden effektiv pleje at sove på i de regenererende nattetimer.
Hos Karmameju anbefaler vi at double og triple maske med vores tre masker for at opnå en optimal hjemmespa-ansigtsbehandling. Læs hvordan du double og triple masker i artiklen Sådan multimasker du her.
*Eksfoliering fjerner de døde hudceller fra hudens overflade og er vigtig for at forebygge og fjerne tør hud, undgå tilstoppede porer og opnå en sund glød. Eksfoliering kan hjælpe den efterfølgende pleje med at blive bedre absorberet af huden. Udover vores to eksfolierende ansigtsmasker, kan du også vælge vores ansigtstørbørste og konjac-svampe til samme formål. Se hvornår de anvendes optimalt længere oppe i artiklen.
Face mist
Ansigtsspray/face mist hjælper med at tilføre fylde og fugt til huden. Når du bruger face mist i din rutine, skal den bruges efter rens eller HERO, og inden du påfører serum eller ansigtscreme. Den fin-molekylære hyaluronsyre i sprayen giver dybdegående fugt og forbereder huden til at tage imod dine efterfølgende plejeprodukter.
Du kan bruge face mist dag og aften og på alle tidspunkter derimellem; brug den til at blødgøre eller opfriske makeuppen i løbet af dagen som fugtforsyning til den kontortørre hud eller som en aromaterapeutisk oplevelse af ro, energi eller positivitet i løbet af dagen – ovenpå din hudpleje.
Luk blot øjne og mund, inden du mister, og lad huden bade i de fugtgivende og stimulerende ingredienser. Lad misten trænge ind, inden du forsætter med de næste produkter.
[collection2]
HERO – pH-balance
HERO er pH-regulerende hudpleje, der påføres som det første efter kontakt med vand morgen og aften, dvs. som det første efter dit renseritual og inden din face mist eller toner.
Vi har en huskeregel, der hedder: "HERO er step zero", fordi HERO er en helt ny type produkt, som anvendes før det første trin i din lag-på-lag hudplejerutine. Som en slags før-hudpleje, der styrker din huds eget forsvar og giver de produkter, du påfører efterfølgende, de mest optimale betingelser.
Har du tør hud, og/eller dermatologisk udfordret hud, kan vi så varmt anbefale HERO. Læs mere om HEROs egenskaber og læs de mange hudforbedrende historier, I forbrugere har sendt os om den lille hudplejehelt her.
Ansigtsserum
En ansigtsserum er et hudplejeprodukt, du påfører huden morgen og aften på nyrenset hud - men før ansigtscreme og olie. Vores sera FIRM, SHIELD og CLEAR er hurtigabsorberende og opbygget af mindre molekyler, som kan penetrere dybt ind i huden for at levere de aktive ingredienser direkte. Dette gør en serum et ideelt produkt for at forbedre specifikke hudtilstande.
PRE- & AFTERSUN serum-lotion
PRE- & AFTER SUN serum-lotion er udviklet til at fugtmætte og styrke huden i ansigtet og på kroppen før og efter ophold i solen. I din ansigtsplejerutine anvendes den som serum under din ansigtscreme/solcreme og under dit natprodukt.
PRE- & AFTER SUN er yderst fugtgivende og beroligende hudpleje og kan med fordel anvendes som serum, uden det er i forbindelse med ophold i solen.
I Karmameju omtaler vi den som en læskende drik for huden. Vi er alle dybt afhængige af den i vores hudplejerutiner.
Øjencreme
Påfør COUTURE øjencreme morgen og aften inden din ansigtscreme for at opnå det bedste resultat. COUTURE kan med fordel bruges på overlæben, marionetlinjer, mellem øjenbrynene og andre områder af ansigtet, der har behov for opstrammende pleje.
Læs mere om effektive COUTURE, og hvordan vi anbefaler at påføre den her.
Ansigtscreme
Din ansigtscreme plumper huden med fugt, næring og aktive ingredienser tilpasset til din hudtype. Ansigtscreme er det mest essentielle produkt i din daglige hudpleje, fordi den understøtter din hud i at beskytte sig imod udefrakommende faktorer såsom udtørring, frie radikaler fra forurening og bakterier. Dertil kommer der mange flere rynkereducerende, smidiggørende og forebyggende fordele ved ansigtscreme.
Massér din ansigtscreme på ansigt, hals og dekolletage morgen og aften efter HERO, serum eller serumlignende produkter.
Karmamejus fire ansigtscremer fungerer både som din dagcreme og din natcreme. Du kan altså nøjes med én creme - til både at beskytte din hud i dagtimerne og til at styrke din huds behov i de regenererende nattetimer.
Er du i tvivl om hvilken ansigtscreme, du skal vælge? Vi har skrevet en artikel, der netop handler om dette. Læs den her.
Ansigtsolie
Vi anbefaler at afslutte din hudplejerutine med ansigtsolie dag og nat. Det vil sige oven på serum og/eller ansigtscreme. Hvis du ikke ønsker endnu et trin i hudplejerutinen, eller hvis du føler, at de mange lag er for meget til din hud, så kan én eller to dråber olie i ansigtscremen også gøre en forskel. Ansigtsolie har en smidiggørende, blødgørende, fugtbevarende og beskyttende effekt, som hjælper med at gøre huden mere modstandsdygtig overfor de mange udtørrende elementer i dine omgivelser. De dyrebare olier bevarer hudens naturlige barriere, forebygger dehydrering og beskytter de yderliggende blodkar.
Ansigtsolien skal ikke erstatte din ansigtscreme. Lad i stedet olien være din huds bløde trøje, din serum være din fugt-undertrøje og ansigtscremen din huds figursyede kjole.
I sommerhalvåret, når du også anvender solcreme, eller hvis luftfugtigheden er høj, kan ansigtsolie for nogle føles overflødig. I så fald, kan du stille din olie tilbage på hylden i dagligdagen og i stedet bruge den til en smidiggørende ansigtsmassage et par gange om ugen og i din aftenpleje. Du kan også anvende vores LIGHT ansigtsolie - en let oliepleje til dag og nat med en lind tekstur, der absorberes nemt af huden.
Solbeskyttelse
Påfør altid mineralsk solbeskyttelse som det sidste trin i din hudplejerutine. Karmamejus ansigtssolcreme og BB cream kan anvendes ovenpå din sædvanlige ansigtspleje til hverdag, men kan også anvendes i stedet for din ansigtscreme. Anvend ideelt i kombination med PRE- & AFTER SUN.
Solcreme med fysiske filtre yder solbeskyttelse med det samme efter påføring.
Du kan læse mere om, hvordan vi anbefaler, at du anvender din ansigtssolbeskyttelse på de enkelte produkter herunder.
[collection3]
Hudpleje indefra
Der er en talemåde, der lyder: ”Beautiful skin starts in your gut.”
Mange hudproblemer stammer nemlig fra vores tarmsystem eller ubalancer i vores organer - det kan komme af problemer med fordøjelsen, intolerance overfor kost, vitaminer vi mangler eller stress i kroppen. Måske har du allerede gjort dig en masse overvejelser omkring det, men det er vigtigt at understrege, at en glad krop er og bliver en vigtig faktor for en glad hud.
Jeg vil anbefale dig at læse mere om:
- Mælkesyrebakterier- Essentielle fedtsyrer
- Leverkærlig kost
- Syre/base-kost