Om Karmameju Skincare
Karmameju Skincare er en virkningsfuld, dansk serie af bioaktive og aromaterapeutiske hudplejeprodukter. Vi udvikler hudpleje til ansigt og krop med klinisk dokumenterede ingredienser og 100% naturlige dufte.
Huden er kroppens største organ. Den skal holdes aktiv og sund, og den skal passes på. Vores produktudvikling er altid centreret omkring at beskytte, stimulere og optimere. Vores kald er at forbedre din hud og at gøre dine hudplejerutiner til velværeritualer.
Karmameju Skincare er baseret på naturens potente og bioaktive ingredienser. Formuleringerne er en hybrid mellem naturlige, dynamiske planteolier og klinisk dokumenterede, high performance ekstrakter.
Som grønhjertet visionær indenfor hudpleje, er innovation og integritet essentielt i alt, hvad vi står bag. Vi vil inspirere til egenomsorg og selvkærlighed.
Karmameju er grundlagt af Mette Skjærbæk i 1999. Som grønhjertet visionær indenfor hudpleje, er innovation og integritet essentielt i alt, hun står bag. At inspirere til egenomsorg og selvkærlighed er blandt Mettes vigtigste mærkesager. Læs mere om Mette her og om hendes store kærlighed til natural health og ”det hele menneske” – det vi i Karmameju også kalder NO BEAUTY WITHOUT TRUTH.
Karmamejus produkter er udviklet i tæt samarbejde mellem Mette Skjærbæk og vores to primære produktionssteder; i England hos vores britiske parfumør og laboratorium, og hos vores økologiske råvareproducent og laboratorium i Italien. Begge producenter deler den samme respekt og ansvarsfølelse overfor naturen som vi, og i fællesskab arbejder vi altid mod at transcendere naturlig hudpleje med moderne bioteknologi, så de bedste og sikreste resultater opnås for huden.
Karmameju Skincare-produkter er alle sikkerhedsgodkendt og opfylder alle krav under den europæiske kosmetiklovgivning.
Vores WE USE symbol angiver det værdigrundlag, Karmameju Skincare-produkter altid er udviklet ud fra. Vi anvender økologiske ingredienser, hvor muligt, og vi anvender altid kun 100% naturlige dufte.
For mig, er hudpleje skinfood. Det absorberes af kroppen og assimileres af organerne. Bioaktiv, aromaterapeutisk hudpleje er min foretrukne skinfood".
- Mette Skjærbæk
Når du vælger Karmameju
/ KLINISK DOKUMENTEREDE INGREDIENSER
/ PARFUMØRSKABTE NATURDUFTE
/ HØJT INDHOLD AF AKTIVE INGREDIENSER
/ AROMATERAPEUTISK EFFEKT
Hvert punkt er beskrevet herunder. Kernen i Karmameju er den integritet, der er i hvert produkt. Vi ønsker, at du ved præcis, hvorfor du vælger Karmameju.
/ Klinisk dokumenterede ingredienser
Vi anvender et bredt udvalg af klinisk dokumenterede ingredienser i vores hudpleje – det er forbrugerens garanti for optimal effekt og synlige resultater. Vi anvender altid disse eksklusive ingredienser i den dosis, de er dokumenteret ved - og ofte højere.
I vores ansigtscremer har vi eksempelvis løftet indholdet af vores hydrolyserede hyaluronsyre til dobbelt mængde af den dokumenterede in vivo* test, fordi vi ønsker, at forbrugeren skal opnå imponerende resultater ved brug af produkter fra Karmameju Skincare.
En in vivo test måler effekten på huden ud fra mange forskellige parametre. Den måler for eksempel, om ingrediensen forhøjer fugtniveauet, reducerer rødme, udglatter fine linjer, er hyaluron-stimulerende, kollagen-stimulerende, er antimikrobiel og beskytter mod forurening og så videre.
*In vivo (Latin: i liv) er en betegnelse, der benyttes i biologi og lægevidenskab om eksperimenter, der foretages i en levende organisme. I Karmamejus tilfælde på menneskehud.
/ Parfumørskabte naturdufte
De dufte, du nyder i Karmameju Skincare, er altid 100% naturlige og yder både hudforbedrende og holistiske fordele. Duftene udvikles i et samarbejde mellem Mette Skjærbæk og vores to primære produktionssteder; i England hos vores britiske parfumør og laboratorium og hos vores økologiske råvareproducent og laboratorium i Italien.
Vi elsker duft, og derfor er Karmameju Skincare en aromaterapeutisk hudplejeserie. For os er valget mellem syntetisk parfume og de naturlige dufte let. Vi vælger de dyrebare, dynamiske og naturlige dufte til vores hudpleje, fremfor de inaktive syntetiske duftmolekyler fremstillet på laboratorium. Vi stoler på naturen og ønsker at give forbrugeren de mange fordele, som fås ved de naturlige dufte. Både naturlige og syntetiske dufte er parfume.
Vores dufte blandes i synergi, hvor de enkelte dufte forstærker hinanden således, at den kombinerede effekt bliver unik. Hver enkel duft tager udgangspunkt i bund-, mellem- og topnoter, da kombinationen giver en dyb, berusende og fuldkommen duftoplevelse.
/ Højt indhold af aktive ingredienser
Det er en mærkesag for Karmameju Skincare at anvende et højt indhold af aktive ingredienser. Dette gælder både de klinisk dokumenterede ingredienser, som vi anvender, men også de mange andre dynamiske plantestoffer, som anvendes i Karmameju Skincare.
Hudpleje er på alle måder en tillidssag. Forbrugeren viser tillid til producenterne, hver gang de vælger at købe et produkt, og denne tillid er essentiel for os altid at leve op til. Vi opfordrer forbrugerne til at stille spørgsmål til de produkter de køber og lære at læse ingredienslister. Herigennem kan de gennemskue det indhold, der er i det enkelte produkt.
Listen over aktive ingredienser i Karmamejus produkter er lang. Under hvert enkelt produkt kan du klikke på menuen AKTIVE INGREDIENSER og læse om de mange eksklusive ingredienser, og de egenskaber de har. Vi ønsker, at forbrugeren skal vide præcis, hvad der er i vores produkter. Derfor angiver vi også de fulde ingredienslister her på hjemmesiden under hvert produkt.
Ved at fremstille mindre partier kan vi bevare den friske kvalitet uden høje doser konserveringsmidler. Vi udvikler vores formler på en måde, som naturligt minimerer behovet for konserveringsmidler, emulgatorer og overfladeaktive stoffer. Disse har som sådan ikke en gavnlig effekt på huden, men er funktionelle ingredienser for at få en formel til at fungere og at være stabil.
/ Aromaterapeutisk effekt
Aromaterapi er en essentiel og vigtig del af Karmamejus DNA. Vi arbejder med aromaterapi, fordi de ædle og eksklusive dufte har en helt unik og holistisk virkning, der både påvirker vores mentale velbefindende og forbedrer hudens tilstand.
Æteriske olier er grundstenen i aromaterapi. De æteriske olier er ekstremt effektive, utroligt koncentrerede og deres kemi er yderst kompleks, da hver olie består af hundredvis af unikke forbindelser. Aromaterapien hjælper med at skabe balance, harmoni og regenerering.
Indenfor den medicinske verden er æteriske olier i flere århundreder blevet brugt til at dræbe bakterier, svamp og virus. De stimulerer nerverne og hjælper med genopbygning af væv. De fremmer harmoni og balance og kan skabe en særlig følelse eller stemning. Olierne kan påvirke vores sindstilstand, idet de kan gøre os mere positive, afslappede, energiske, fokuserede og meget mere.
Læs meget mere om Karmamejus aromaterapi her. Det vil give dig en dybere forståelse af den fine, dyrebare og virkningsfulde aromaterapi.