I en verden hvor sundhed og livsglæde har mange ”ansigter”, vi præsenteres med, vil jeg minde dig om resultatet af et af verdens længste studier af voksenlivet: Relationer er vigtigere for vores sundhed og livsglæde, end vores gener, sociale klasse og IQ. Læs hvorfor, og få mit bud på, hvordan du booster dine relationer med 12 dates. 

Den selvkærlige DO YOU

 

I januar 2021 lancerede Karmameju DO YOU, en kærlig opfordring til at finde den indre selvforbindelse, og at prioritere dig, før du passer på alle andre omkring dig.
Karmamejus mantra er A holistic approach to beauty: vores formål er ikke kun at skabe synlige resultater for huden holistisk, men også at skabe positiv forandring i sindet gennem egenomsorg - og hér taler DO YOU præcist ind i dette selvkærlige budskab.

Det kan være så mange forskellige ting, som er egenomsorg for os hver især: At tage en lur, selvom man synes, man har travlt. At prioritere tid på f.eks. badeværelset, hvor alle ens små ritualer fører til sundere hud og et gladere dig. At se en ven, man savner. At bede en anden om at lave mad, så man kan gå en tur. Det er næstekærligt at DO YOU - for alle omkring dig at blive den gladeste version af dig selv, og mindst lige så vigtigt - at være i DO YOU opmærksomheden
sammen med andre… 

 

Den næstekærlige DO YOU - med andre


Vi mener, det er lige så næstekærligt, når man giver DO YOU videre, inspirerer andre til at DO YOU, og man bevidst har fokus på det i fællesskab, og endda gør det sammen. I en verden hvor sundhed og livsglæde har utrolig mange forskellige ”ansigter”, vi præsenteres med, vil jeg gerne minde dig om resultatet af et af verdens længste studier af voksenlivet:

Et Harvard studie, som blev påbegyndt i 1938, og frem til i dag inkluderer over 2000 mennesker: “The Harvard study of adult development”. Det måske mest overraskende ved studiet er, at et af de allervigtigste elementer for et langt og lykkeligt liv er relationer. Dette er måske ikke nyt for mange, for der er talt meget om det i medierne i de senere år, men kan vi nogensinde høre for meget om det?

 

 

Erfaringer fra Harvard Study of Adult Development

 

Studiet viser, at med gode relationer til vores nærmeste, og når vi føler os som del af et fællesskab, og vi hjælper hinanden, så er det vigtigere for vores sundhed og livsglæde, end vores gener, sociale klasse og IQ.

“Vores forhold, og hvor glade vi er i vores forhold, har en stærk indflydelse på vores helbred. At passe på kroppen er vigtigt, men at passe på relationer er også en form for egenomsorg, det tror jeg er åbenbaringen”, udtaler Robert Waldinger, direktør for undersøgelsen, psykiater ved Massachusetts General Hospital og professor i psykiatri ved Harvard Medical School. 

På spørgsmålet om, hvilke erfaringer han har lært af undersøgelsen, sagde Waldinger, at han praktiserer meditation dagligt, og investerer tid og energi i sine relationer, mere end før:

“Det er nemt at blive isoleret, at blive fanget i arbejde og ikke huske: ‘Åh, jeg har ikke set disse venner i lang tid’,” sagde Waldinger. “Så jeg prøver at være mere opmærksom på mine forhold, end jeg plejede.”


 


12 dates - 12 lykkedepoter i kalenderen


 

 

Vi ønsker at opfordre til at dele DO YOU med andre.

Som hjælp til, at den ene dag ikke tager den anden, og du ikke får det prioriteret, kan du måske starte med at skabe nogle “lykkedepoter” med de mennesker, som er vigtige for dig. Lykkedepoter er et fint udtryk, som kan bruges hver gang, man sætter noget i kalenderen, og som man ser frem til.

Lav evt. 12 aftaler i din kalender, om at DO YOU og at DO YOU med andre - én om måneden. Selv dét at sætte det i kalenderen vil give små dopaminbobler i krop og sind.

 

 

 

Fordi du gør noget godt for dig.

Fordi du gør noget godt for nogen, du holder af.

Fordi du plejer dine relationer.

Fordi du viser dig selv, at du er vigtig.
 

        

DO YOU er på mange måder både selvkærlig og næstekærlig.

Men først når din kop er fyldt op, giver det mangfoldigt igen for dem omkring os…

I kernen af alt, vi gør i Karmameju Skincare, vil vi gerne bidrage til at din hverdag er bedst muligt. Og når vi kærligt opfordrer til at dele DO YOU, så gør vi det både for dig, og for dem du måtte skabe inspiration og forandring hos.

Kærlig hilsen,
Mette