Kunsten at dufte
At dufte og opleve en parfume er en sanselig kunst i sig selv. Som et symbol på 25 års kærlighed til aromaterapi satte vi parfumekunsten på en piedestal med jubilæumsparfumen, STORYTELLER Eau de Toilette. Kom bag om vores pre-launch af parfumen på Galleri Gether Contemporary.
Hvordan formidler man bedst en parfumes kompleksitet? Noget, du helst skal opleve i virkeligheden? En rejse, som udvikler sig, og som du knapt kan opleve til fulde, når du står i en forretning og flygtigt prøver en parfume.
Med STORYTELLER Eau de Toilette markerede vi i maj 2024 Karmamejus 25-års jubilæum. Med taglinen “a love letter in a bottle”, fortæller duften en historie om kærligheden til naturen og om 25 år med udvikling af naturlige produkter, der fra begyndelsen har været centreret om menneskets velvære og om at stimulere sanserne for at opnå en højere værdsættelse af hverdagen.
“Jeg ville gerne fremhæve parfumekunst på samme måde som anden kunst bliver sat på en piedestal, og jeg havde et ønske om at kunne invitere ALLE, ikke bare særligt udvalgte. At kunne invitere alle - forbrugere, det sociale medie fællesskab, forhandlere, pressen, influencere, venner og familie - var en stor glæde for mig,”- Mette Skjærbæk, grundlægger.
Med det mål, inviterede vi besøgende forbi Gether Contemporary galleri i København for at opleve STORYTELLER. En duftrejse, som førte den besøgende i gennem dens ni duftnoter og tre duftlag: topnoterne, hjertenoterne og bundnotener i form af en interaktiv udstilling, der iscenesatte aromaterapeutisk parfumekunst.
En sensorisk oplevelse, som skabte rum til at opleve naturens dufte udfolde sig og gøre deres indtryk i et opmærksomt, sansestimulerende øjeblik.
Lad os tage dig i hånden med vores duft, STORYTELLER, og føre dig gennem dens duftlag: fra den citrus-friske top, igennem den forårs-florale midte og til den tørre træ-bund.
Topnoter
klementin, appelsin, angelikarod
Duftens første indtryk. Den sprudlende begyndelse, som åbner op for, hvad der efterfølgende skal udfolde sig. Med klare citrusnoter, der bringer sødme, positivitet og glæde og virker som et naturligt afrodisiakum - overraskende for mange af de besøgende under duftinstallationen. Lad os fremhæve især appelsinen, som vores grundlægger blev betaget af i en tidlig alder:
"Jeg er 11 år gammel til mine forældres jubilæum. Kokken skar appelsiner omhyggeligt i køkkenet, som fyldte rummet med sin aroma. Jeg kan stadig tydeligt huske skålene med det saftige frugtkød. Smagen af ren, glinsende appelsin føltes som en smag-eksplosion i munden, som efterlod mig higende efter mere. Jeg er ret sikker på, at det minde er grundlaget for min kærlighed til appelsinduften i dag,"
- Mette Skjærbæk, grundlægger af Karmameju
Hjertenoter
kamille, neroli, lindeblomst, viol
Når duften kommer på huden, udvikler den sig og åbner op til hjertenoterne - dufte, der fører dig fra hjernen til hjertet. Her skaber forårets urtede blomster en jordnær, sød og imødekommende ro.
Til duftinstallationen viste det sig, at der lå en sand publikumsfavorit hos lindeblomsten. Med sin hjerteåbnende energi imødekom den øjeblikkeligt mange af de besøgende i sin beroligende, moderlige og opløftende favn.
“Jeg har testet parfumer og dufte i over 30 år, og den dufter ikke som noget, jeg har duftet til før. Jeg er helt pjattet med den – den er ganske unik,” - skrev journalist Tina Appelt på Mydailyspace efter sit besøg.
Bundnoter
Hinoki, cedertræ
Duftene, der vibrerer dybt og forbliver længst på huden. En jordfæstet sammensætning, som fortolker skovens dufte. Den japanske cypres, Hinoki, kan du måske finde i din have. Hinoki vækker minder om knitrende papir, frisk luft og linned, fyrrenåle og tørt træ. Den rolige bund af trænoter tilfører fyldighed, varme, elegance og dybde til parfumen.
“En duft, der vækker gode minder og opløfter dit sind og din sjæl. Perfekt afbalanceret mellem det feminine og det maskuline. Denne aromaterapeutiske unisex-parfume har de mest delikate noter og er fremstillet af naturens naturlige dufte. Den vil aldrig forlade min parfumebakke igen”, - skrev content creator Kamilla Heick efter sit besøg.
Et særligt tak
For at skabe en sanselig, ny, overraskende og omsorgsfuld formidling af parfumekunsten, indkapslede vi hver enkelt duft i smukt mundblæst glaskunst af BLÆS - Reffen Glass Studio, åbnede hjertet med ambiente frekvenser af VibroAcoustics, som aktiverede det parasympatiske nervesystem og forførede med poetiske visuelle billeder skabt sammen med Art Official Agency.
Værkerne på vægge og gulve er af kunstner Rune Bosse fra sin simultane udstilling “Skyggeplanter”.
TAK til alle for at komme forbi udstillingen og for støtten gennem 25 år med Karmameju.
25 år med at redefinere velvære.
Prøv Karmamejus parfumer hos vores forhandlere, som du finder en liste over her.
Læs også artiklen “25 år med at redefinere velvære” - et jubilæumsinterview med Karmamejus grundlægger Mette Skjærbæk.