Hvad er dit velvære-ritual?
Med Amalie Reedtz-ThottMød Mother Nature Nurse, stifter af Nurture Vitaviva og mor til to, Amalie Reedtz-Thott, en kvinde, vi er inspireret af for hendes holistiske livssyn. Amalie er tidligere uddannet sygeplejerske, og har om nogen oplevet, hvordan stress kan have en indflydelse på krop og sind. Amalie er stifter af Nurture Vitaviva og har udviklet en række mindful tilskud, som understøtter kroppen, når livet går lidt for stærkt. Med en forkærlighed for meditation, yoga, åndedrætsøvelser, bevægelse og gode vaner i livet i form af ritualer, har vi spurgt Amalie om hendes daglige ritual.
Fortæl os lidt om dig selv…
Mit navn er Amalie, jeg er 29 år og mor til to piger. Jeg elsker at være i naturen - det giver mig en særlig følelse af samhørighed med noget større. Naturen er forevigt foranderlig, og det hviler jeg meget i.
Hvordan ser dit morgenritual ud?
Jeg vågner, drikker et stort glas lunkent vand (koldt og kogende blandet), og derefter min varme kop te, mens mine to piger bliver klædt på, og så spiser vi alle sammen morgenmad. Når den store er ude af døren, tager jeg et bad, tørbørster hele min krop, efterfulgt af 30 squats og 5 min. åndedrætsarbejde eller meditation. Og så typisk ud og gå en morgentur i den friske luft uden at lave noget arbejdsrelateret imens såsom at ringe eller skrive sms’er - max en podcast eller musik i ørene.
Hvad består din hudplejerutine af?
Jeg tørbørster hver morgen - det har jeg gjort i 6 år. Derefter bruger jeg MILD body oil eller HOPE body oil, som jeg elsker duften af. Jeg elsker alt, der dufter himmelsk - jeg er jo tyr. Jeg startede med at tørbørste, da jeg boede i London. Jeg døjede med mine lår og underben tit hævede op, og jeg blev anbefalet at begynde at tørbørste, og har ikke mærket til det siden. Derudover har det også den effekt, at man kan mærke hele sin krop sitre og blive “levende”, og dét bliver man afhængig af. Jeg vasker altid mit ansigt med iskoldt vand, renser kun om aftenen med en blid rens. Jeg elsker at komme CALM balm på mine hænder, især de kolde måneder, og elsker den på kinder og øjenlåg for shine.
Hvornår føler du dig bedst tilpas?
Når jeg følger mine rutiner, som jeg elsker og værdsætter, og når jeg lytter til mig selv og mine behov.
Hvornår føler du dig sund?
Sundhed er for mig god og næringsrig mad, min meditation og breath work praksis, mine daglige gåture med barnevognen, hvor jeg får luft og sol i øjnene, og mine vitaminer er en stor del af min daglige rutine, samt hvad der føles godt - for eksempel et glas kold hvidvin. Balancen er alfa omega for min sundhed.
Hvordan sørger du for at tjekke ind med dig selv?
I hverdagen med to børn er det virkelig en stor prioritering for mig at tjekke ind med mig selv og noget, der er lige så vigtigt som at børste mine tænder. Det har altid en konsekvens, når jeg nedprioriterer det. Alt mellem 3-30 min. kan gøre det for mig. Om morgenen er det det bedste tidspunkt for mig at tjekke ind med mig selv. Jeg veksler mellem 5 min. meditationer eller 5 min. åndedrætsarbejde. For mig er det det vigtigste, fordi det giver min krop og mit hoved en pause og ro til at samle tanker, ro til at mærke mig selv, hvor jeg lige er nu og ikke bare “løbe” derudaf med hovedet under armen. Man skal behandle sig selv som det vigtigste i ens liv. Det gør mig bedre som mor, kone og veninde, når jeg prioriterer mig.
Amalie Reedtz-Thotts favoritter
[collection1]