Solbeskyttelse er det produkt som flest forhandlere og forbrugere har efterspurgt hos mig igennem tiden, og som produktudvikler i hudplejebranchen har SUN-serien også været den sværeste udfordring at løse. For hvordan knækker man koden på det, jeg ikke selv har kunne finde ude på hudplejehylderne? 

_____

De fleste af os elsker solen, også jeg - og der er også mange fordele ved at lade den smukke ildkugles varme stråler solkysse vores hud. Men at finde den ”rigtige” solcreme, har tidligere voldt mig problemer, da jeg fandt valgmulighederne indenfor solcreme utilstrækkelige…

Under produktudviklingen af Karmameju SUN var jeg klar over følgende: Mit personlige valg er kun at anvende mineralske solfiltre. Alternativerne er kemiske solfiltre, som er kendt for at trænge igennem hudens barriere, kunne måles i blodet og forårsage hudirritation. Det andet alternativ er solfiltre baseret på nano, og da der er meget lidt viden om risikofaktorerne ved nano-solfiltre, fravælger jeg også disse, for min familie og for Karmameju-forbrugerne. Således var der kun de mineralske solfiltre tilbage, også kaldet de fysiske solfiltre, som er af naturlig oprindelse fra jorden. Disse lægger sig på hudens overflade og beskytter ved at reflektere UV-strålerne væk fra huden, ligesom et spejl. 

Til gengæld kom de mineralske solfiltre med visse udfordringer: de gjorde huden hvid og klæbrig, eller også indeholdt de høje mængder silikone i formlerne for at blødgøre cremerne. Produktudviklingsrejsen var hård og sneg sig sågar ind i mine drømme. Da vi endelig havde sendt produkterne til de afsluttende SPF tests, UVA/UVB tests m.v., drømte jeg, at jeg smurte min datter Mila ind i solcreme, og at hun var helt hvid som et spøgelse. Det har fyldt så meget for mig at skabe et produkt, som leverede noget exceptionelt, og det kommer altid med en lille frygt allerdybest inde, for hudpleje er jo individuelt.  

Med vores højt værdsatte producent i det sydlige Italien, som har økologiske marker så langt øjet rækker, lykkedes det til sidst, efter utallige forsøg, at “knække koden”.

Det blev et balance-arbejde mellem de fugtbindende ingredienser, bl.a. økologisk aloe vera, økologisk sheasmør og blødgørende planteolier- og aktive plantestoffer, som alle er kendt for ikke at tilstoppe porerne.

Vi produktudviklede igennem tre år, før vi nåede i mål med en produktserie, som jeg personligt står inde for. Målet med Karmameju SUN var at skabe en serie skabt kun med mineralske solfiltre, som var nemme at smøre på huden, ikke klistrede og ikke gjorde huden blå-hvid. En række produkter, jeg er rigtig, rigtig stolt af.

 

[collection1]

Forskellen på de tre typer UV-filtre

· Mineralske solfiltre, også kaldet fysiske solfiltre, som Karmameju anvender

· Nanopartikel-solfilter: Solfiltre i nanoform

· Kemiske solfiltre

Mineralske solfiltre 

Titaniumdioxid og zinkoxid er mineralske solfiltre, som består af mineraler af naturlig oprindelse fra jorden. Fysiske solfiltre lægger sig, og forbliver, oven på huden som en hinde, der beskytter huden ved at reflektere UV-strålerne væk fra huden. Vi foretrækker fysiske filtre, da flere års forskning peger på, at de er meget fotostabile og mindre tilbøjelige til at irritere huden. Solcremer med fysiske solfiltre er kendt for at være svære at smøre ud og for at efterlade huden med et hvidligt skær, men det er ikke tilfældet med Karmameju SUN. Det tager lige et par minutter længere at smøre fysiske solfiltre ud, men med en velfugtet hud, smeltes mineralerne på huden, og efterlader den plejet og beskyttet. Vi bruger gerne de ekstra minutter for at få de mange fordele ved fysiske, mineralske solfiltre (og husk, berøring af huden frigiver glædeshormoner i hjernen, så det er godt givet ud!)

Nanopartikel-solfilter 

Mange ingredienser kan laves i mikroskopisk nanostørrelse. Man har f.eks. skabt de fysiske filtre i nanoform for at gøre filtrene mindre synlige på huden, og dermed mindre hvid. Desværre er der rigtig mange uvisheder om bl.a., hvor langt ned de penetrerer i huden, hvilket er en vigtig faktor. Der vides stadig meget lidt om de eventuelle risikofaktorer ved nanopartikler generelt. Ingredienser i nanoform altid listes med “nano” i parantes efter navnet: Titaniumdioxid (nano), så forbrugeren kan se, at der er anvendt nanoingredienser i produktet.
 

Kemiske solfiltre 

Kemiske solfiltre er syntetiske. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer solfiltrene UV-strålingen og omdanner strålerne til varme i huden. Studier viser, at kemiske solfiltre kan penetrere hudens barriere og forårsage hudirritation og fremprovokere soleksem*. De kemiske solfiltre kan ikke ses, når de smøres på huden og anvendes derfor af mange hudplejemærker. Ingen af de kemiske filtre er godkendt af de “grønne” og naturlige certificeringer som for eksempel ECOCERT/COSMOS.

Det er altid behov og udfordring, som er ledestjernen i vores produktudvikling. Vi vil gerne skabe det, andre ikke er lykkedes med, og det, vi selv mangler i hverdagen. Efter tilblivelsen af solserien anvender jeg nu solcreme i ansigtet hver dag gennem hele året, sommer som vinter bruger jeg dagligt BB cream SPF 30 i ansigtetPå bryst og hals bruger jeg vores SPF 30 ansigtscreme. Og når kroppen er i solen, er det med SUN LOTION SPF 30 altid med PRE/AFTER SUN under. 


Kærlig hilsen 

*https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36279254/ 

https://nationaleczema.org/blog/sunscreen-avoid-flaring/