- Anvend en mængde ca. svarende til en håndfuld til krop eller en mandel til ansigt.
- Opvarm solcremen mellem hænderne og massér den ind i huden i to omgange for fuld dækning med SPF. Påfør indtil huden er helt dækket for at undgå reduceret beskyttelse.
- Brug PRE- & AFTER SUN serum-lotion før påføring af solcreme for optimal beskyttelse og efter soleksponering for optimal hydrering og lindring af huden.
- Solcreme med fysiske filtre yder solbeskyttelse med det samme efter påføring.
- Påfør ofte, især efter du har svedt, og påfør altid efter badning eller frottering.
- Lad tørre før påklædning.
- Du kan forbedre, beskytte og forlænge din solbrune farve ved at eksfoliere huden jævnligt med for eksempel body scrub og tørbørstning samt ved at anvende fugtgivende PRE- & AFTER SUN både før og efter ophold i solen.
- Opbevar altid dine solprodukter i skyggen, eller så køligt som muligt, for at bevare den optimale effekt af de naturlige og aktive ingredienser.
Sund solfornuft
Solhat, let beklædning og ophold i skyggen mellem kl. 12 og 15 er en god måde at beskytte huden i timerne, hvor solen er stærkest.
Bemærk
Hold spædbørn og små børn ude af direkte sollys. Undgå overdreven solbadning, også efter påføring af solcreme. For meget sol udgør en alvorlig risiko for sundheden. Vælg den solfaktor, som passer til din hudtype, samt styrken af solen du opholder dig i (UV-index). Sensitiv hud bør anvende høj solbeskyttelsesfaktor.
Solcreme giver ikke 100% beskyttelse, ophold dig derfor i solen med omtanke for helbredet og aldrig i lang tid ad gangen. Beskyt huden på kroppen med let beklædning, samt hovedbund og ansigt med solhat. Det anbefales at opholde sig i skyggen mellem kl. 12 og 15, hvor solen er stærkest.
For at opnå et beskyttelsesniveau tilsvarende den solfaktor, som er angivet på produktets emballage, skal produktet påføres på huden i de mængder, som solfaktoren er testet ved i laboratorie. Til en voksen af gennemsnitsstørrelse, skal der anvendes 2 mg/cm2, hvilket svarer til 6 teskefulde solcreme. Hvis der anvendes en mindre mængde solcreme, begrænses beskyttelsen uhensigtsmæssigt. Hvis der for eksempelvis kun anvendes halvt så meget solcreme, kan beskyttelsen blive reduceret med op til to tredjedele.
Skyl grundigt med vand i tilfælde af kontakt med øjnene. Må ikke indtages. Hudtest anbefales. Søg professionel rådgivning under graviditet/amning ved anvendelse af æteriske olier. Opbevar mørkt og køligt. Kan indeholde spor af nøddeolie.
Har du fået solcremepletter på dit tøj? Vi har været i gang med den helt store vasketest, og fundet en metode der kan komme pletterne til livs. Læs hvordan du gør her.