For ti år siden mødte jeg vores mesterparfumør ved et heldigt tilfælde. Dette møde åbnede dørene for at fortsætte min passionerede rejse i den magiske verden af duft.

”Jeg forelskede mig i aromaterapien, da jeg som 18-årig boede i London. Det var en ny verden af duft, der åbnede sig. Den var langt større end, hvad jeg før havde oplevet med de parfumer, jeg brugte som ung teenager.

I en lille aromaterapeutisk boutique i en af Londons smalle gyder drev jeg rundt imellem alverdens dufte, og for første gang mærkede jeg, hvilken effekt det havde på mig. Min rejse inden for duft har udfoldet sig lige siden.'

I de næste ti år jeg rejste som fotomodel, havde jeg mine yndlings dufte med mig alle steder. Jeg brugte meget af min tid på hoteller og ved ankomst havde jeg altid, og har stadig, brug for at ’sætte scenen’; fylde rummet med udvalgte dufte og musik for at føle mig hjemme. Jeg tændte altid en lampe, og dryppede æterisk olie eller parfume på den varme elpære for at sprede sansevækkende duft gennem varmen ud i rummet.

For ti år siden mødte jeg vores mesterparfumør ved et heldigt tilfælde. Det åbnede dørene for at fortsætte min passionerede rejse i den magiske verden af duft. Dette møde blev til begyndelsen af Karmameju Skincare.

Jeg er for evigt taknemmelig for vores samarbejde igennem årene. Altid baseret på gensidig respekt; ham som mesteren og mig som eleven, og som det rebelske wild-child, som ikke altid synes vi behøver at følge reglerne.

Det er meget sjældent, at et hudplejemærke har en parfumør bag enhver duft. Dette er en af Karmamejus mange kernestyrker – en kompromisløs integritet bag hver eneste duft.

Mange år gik før jeg følte mig klar til at skabe vores første parfume. I en endeløs verden af dufte, hvordan vælger man så? Jeg var nødt til at blive uddannet og udvikle mig personligt for at sikre, at jeg kunne skabe følelsen og duften af Karmamejus første signatur parfume. Jeg måtte opbygge en større viden og erfaring før jeg med rette kunne danse med den ældgamle parfumekunst.

Der er uendelig mange parfumer på markedet. Har vi virkelig brug for flere? Heldigvis bliver vi aldrig trætte af musik, poesi, film, kunst...eller sansevækkende dufte. Dyrebare, naturlige dufte anvendes ikke så ofte i den konventionelle parfumeindustri i så høje doser, hvilket giver plads til at skille sig ud fra mængden og udforske den oprindelige aromaterapeutiske parfumekunst.

I min optik er naturlige dufte uovertrufne og ikke sammenlignelige med syntetisk fremstillede dufte. Den naturlige varme duft af ravnoten labdanum eller de magiske dråber fra angelikaroden, den fineste eliksir fra bulgarsk rose og de mange andre juveler der findes i naturen – de forfører min næse og mit hjerte.

Derfor er naturlige dufte en afgørende del af vores første signaturduft. Jeg er utrolig stolt af tilblivelsen af POWDERBLOOM og af arbejdet med den antikke, naturlige parfumekunst.”

 

- Karmamejus stifter og kreativ direktør, Mette Skjærbæk