INTERVIEW

SKIN DEEP med Anne Breinberg

Kom under huden på en kvinde, vi kan lide.

swirls/blue Created with Sketch.

resumé

Du kender hende måske ikke endnu – men Anne Breinberg har allerede markeret sig i massageverdenen. Tidligere arbejdede hun i bankverdenen blandt tal, deadlines og Excelark.
I dag arbejder hun med noget helt andet: menneskekroppen.

Siden karriereskiftet har hun bl.a. vundet guld og sølv ved verdensmesterskaber i massage og driver i dag sin egen klinik, Breinberg, i Næstved, hvor hun tilbyder massage, zoneterapi, akupunktur og fødselshjælp (Doula).

Vi faldt over Anne, da hendes vindende selv-massage-teknik blev fremhævet i The New Yorker. Den opstod efter en skade, hvor hun var nødt til at tænke innovativt for overhovedet at kunne deltage i en konkurrence. Resultatet? En anderledes tilgang til kropsbehandling.

I dette interview fortæller Anne om rejsen fra bank til briks, om at arbejde med kroppen som redskab – og om hvorfor de mest utraditionelle idéer nogle gange viser sig at være de bedste.

Kom under huden på Anne Breinberg.

__________________________________

swirls/blue Created with Sketch.
Hvordan startede din rejse med massage?

“Jeg var højgravid med min lille pige, da jeg en dag fik en flyer ind ad døren. På den stod der, at man kunne uddanne sig til massør for 10.500 kroner. Så tænkte jeg, at det tager jeg lige, mens jeg er på barsel. Så det var faktisk derfor, at jeg valgte at gå den vej.”

Det, der startede som et barselsprojekt, viste sig hurtigt at være noget helt andet. For Anne blev massage ikke bare et fag – men en måde at være i verden på. I et behandlingsrum sænker tempoet sig automatisk. Det er en af grundene til, at Anne elsker sit arbejde.
 
"Det giver mig tid til ro og nærvær. Når jeg arbejder med en klient, opstår der et særligt rum. Jeg behandler et eller andet sted lige så meget mig selv, når jeg behandler.”

Det er en pointe, mange behandlere genkender: berøring går begge veje.

Når man arbejder med kroppen, arbejder man også med sin egen opmærksomhed, sit åndedræt og sin tilstedeværelse.

Vil du fortælle lidt om din vindende selv-massage teknik?

"Det var faktisk en ret speciel situation. Jeg var blevet opereret i hoften to gange inden for fem måneder. Da verdensmesterskabet fandt sted, var det kun 17 dage efter min sidste operation. Så jeg kunne ikke massere andre mennesker. Jeg kunne ikke stå på benene. 

Jeg gik med krykker og gik med rollator. Så for lige at tænke en lille bitte smule innovativt, og for at få lov til at deltage, valgte jeg at lave en selvmassage, hvor jeg virkelig tænkte ud af boksen. Hvor jeg kunne bruge rollatoren og krykkerne til at holde balancen, mens jeg lavede forskellige mobiliseringsøvelser og udstræk.”

Når kroppen skal finde ro

Hvad gør du, når du virkelig skal lade op? Både fysisk og mentalt? 

“Jeg trækker vejret dybt ned. Og jeg kan godt lide at dyrke yoga. Det er dejligt afslappende.
Det synes jeg giver rigtig meget mentalt.”

swirls/blue Created with Sketch.
Hvad er en vane, du har tillagt dig, som ændrer noget i dit liv? 

"Det er jo virkelig også yoga. Det er adgang til det hele, og jeg integrerer det også i mine behandlinger."

swirls/blue Created with Sketch.
Har du et skincare eller beauty hack, du aldrig springer over?

“Ja, kosmetisk ansigtsakupunktur. Det er jeg godt klar over, at den almindelige dansker ikke lige kan lave selv, men det er fantastisk. Det er beroligende og afslappende.”

swirls/blue Created with Sketch.
Gør du det selv?

“Ja, det gør jeg. Og nej, det skal man IKKE selv gå hjem og gøre”, svarer Anne, mens hun griner.

Hvad er din yndlings aromaterapeutiske duft – og hvorfor?

"Altså, jeg kan jo rigtig godt lide lavendel. Den er jo dejlig beroligende. Men det er klart, at hvis der nogle gange skal lidt mere energi til, så er jeg meget glad for citrongræs."

Hvad er din yndlings aromaterapeutiske duft – og hvorfor?

"Altså, jeg kan jo rigtig godt lide lavendel. Den er jo dejlig beroligende. Men det er klart, at hvis der nogle gange skal lidt mere energi til, så er jeg meget glad for citrongræs."

swirls/blue Created with Sketch.

Naturlig skønhed

Hvad vil du ønske flere talte højt om?

“Om den indre skønhed, naturlige skønhed. Det synes jeg, der skulle sættes noget mere fokus på. Jeg synes, der er kommet alt for meget fokus på botox og alt muligt andet, hvor det kunne klares på lidt mere naturligt vis. Det vil jeg ønske kom på førstepladsen.”

swirls/blue Created with Sketch.
Hvad er det seneste, du har lært om dig selv?

Det er nok, at jeg skal turde tro på mig selv og mine meget, meget tossede ideer. Jeg har en ret krøllet hjerne. Men hvis jeg bare selv vælger at tro på det, så skal andre nok komme til at tro på det med tid.” 

Hun holder en lille pause.

“Men det tager tid.”