Sund hud spiller en essentiel rolle i den generelle sundhed og for længden af din levetid. Nyere videnskabelige studier har vist, at pleje af din hud ikke kun forbedrer dens tilstand, men også støtter kognitiv funktion og generel velvære.
- Sarah, HERO-bruger siden 2021
Eksem kan være mere end en hudtilstand – det kan påvirke selvbillede, livsstil og følelsen af at høre til i sin egen krop. Dansk-franske Sarah har levet med eksem siden barndommen, men hendes rejse har også handlet om at lære sig selv bedre at kende, sætte grænser og finde ro.
Første gang vi mødte Sarah var i 2021. Sarah blev introduceret til HERO pH solution og gik fra at være flittig HERO-bruger og ambassadør til kampagnemodel for HERO hos Karmameju.
Vi har nu, fem år senere, talt med Sarah om hendes historie, hendes erkendelser – og om at finde tilbage til glæden ved noget så simpelt som at smile.
___________________________
Fortæl os om din historie med eksem
“Jeg er syv år gammel, da jeg først opdager, at jeg er lidt rød og har tør hud på øjenlågene. Min mor tager mig til lægen, som siger, at det ligner eksem og foreslår en fed creme - ikke noget medicinsk. Det fungerede fint, og det føltes ikke farligt. Bare smør cremen på, så er det okay.”
Eksemen forsvandt igen, og det meste af hendes 20’ere levede Sarah uden symptomer.
“Så vendte det tilbage, da jeg var 27-28. Det startede igen på øjenlågene, men spredte sig til resten af ansigtet, halsen og de klassiske eksemsteder som albuebøjningerne. Dér ramte den virkelig.”
Hvad tror du udløste din eksem?
“Jeg tror, det var en kombination af mange ting. Jeg boede i Paris og arbejdede i modebranchen med sindssygt lange og travle dage – og i bund og grund var jeg ikke særlig glad. Jeg var ikke aligned med mig selv. Det er også der, hvor min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg fik et nyt job og besluttede mig for at flytte fra Paris til Danmark.
Nu kan jeg også godt astrologi, og her siger man, at man rammer noget, der hedder “Saturn Return”, når man bliver 28, som er slutningen på en cyklus – og dér sker rigtig mange ting i den periode. Der var helt klart noget, der sluttede og noget nyt, der startede. Og det er i den periode, at eksemen for alvor kom – ret symbolsk egentlig.”
Hvad tror du udløste din eksem?
“Jeg tror, det var en kombination af mange ting. Jeg boede i Paris og arbejdede i modebranchen med sindssygt lange og travle dage – og i bund og grund var jeg ikke særlig glad. Jeg var ikke aligned med mig selv. Det er også der, hvor min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg fik et nyt job og besluttede mig for at flytte fra Paris til Danmark.
Nu kan jeg også godt astrologi, og her siger man, at man rammer noget, der hedder “Saturn Return”, når man bliver 28, som er slutningen på en cyklus – og dér sker rigtig mange ting i den periode. Der var helt klart noget, der sluttede og noget nyt, der startede. Og det er i den periode, at eksemen for alvor kom – ret symbolsk egentlig.”
Hvordan oplevede du din eksem?
“Det klør rigtig meget, det svier, og når huden bliver tør, begynder den at fælde. Det er meget ubehageligt. Da det var værst, kløede det så meget, at jeg ikke kunne sove om natten."
Eksem i ansigtet gjorde det svært for Sarah at gemme sig, og det gik udover selvbilledet og selvværdet:
“Det er det første, folk bemærker – den røde, tørre hud. Jeg syntes også, jeg så meget ældre ud dengang. Det påvirkede helt klart mit selvbillede. Den tanke om, at der er noget galt med mig. Jeg tror, det udløste rigtig mange spørgsmål i mig, da det startede. Jeg blev faktisk mere påvirket af folk, der ikke kunne forstå mit valg, end hvordan jeg så ud fysisk.”
Det lyder som om det påvirkede dig socialt. Hvilke udfordringer mødte du?
“Det gjorde det. Især på arbejde, men også blandt venner og familie. Jeg havde valgt ikke bare at smøre hormoncremer på og ville prøve at finde en anden løsning. Folk forstod det ikke: ‘Hvorfor gør hun ikke bare noget ved det?’
Det kan være svært, når relationer ikke forstår de beslutninger, man træffer for sig selv. Det føles lidt ensomt.”
Vil du fortælle mere om din behandling?
“Udover at smøre creme på, husker jeg, at jeg spurgte meget ind til, hvad jeg ellers kunne gøre. Jeg spurgte ind til allergi, kost og livsstil, men svaret var "smør creme på". Det hjalp. Men så snart jeg stoppede, kom eksemen tilbage.”
Sarah, som til dagligt har sit selvstændige virke som doula og er i gang med at uddanne sig som kropsterapeut, begyndte at lede efter alternativer.
“Jeg prøvede zoneterapi, body SDS, kropsterapier, clairvoyance og reiki. Intet stoppede eksemen, og jeg måtte erkende, at der ikke findes et quick fix — i hvert fald ikke uden medicin.”
Sarah understreger, at hun ikke ville være disse metoder foruden, da de var med til at vise hende vejen til en mere harmonisk livsstil. Senere opsøgte hun en læge med speciale i functional medicine.
“Lægen tog blodprøver og gennemgik min kost, og for første gang fik jeg svar, jeg kunne bruge. Jeg havde været vegetar i mange år, men fandt ud af, at det ikke fungerede for mig, og at jeg skulle genintroducere kød.”
Men erkendelserne stoppede ikke ved kosten.
“I takt med at jeg lærte mig selv bedre at kende, indså jeg også, at min tidligere livsstil ikke passede til mig. Jeg blev mere komfortabel med at være introvert og acceptere mit behov for at lade op. Der har været mange erkendelser undervejs.”
Hvordan blev du introduceret til HERO?
“Jeg blev introduceret til HERO i 2021 af en tidligere Karmameju-medarbejder. Hun sagde, at det måske ikke var et mirakelmiddel, men at jeg burde prøve det, fordi det beskytter hudbarrieren – især i forbindelse med bad.
Det havde været tortur at gå i bad med eksem over hele kroppen, så noget, der kunne gøre oplevelsen bedre, var jeg meget åben for. Kort efter medvirkede jeg så i min første HERO-kampagne.”
Hvordan bruger du HERO?
“Jeg begyndte at bruge HERO, da jeg lige var blevet mor og havde valgt at stoppe med hormoncremer. Min hud reagerede som forventet - blev rød og kløede - så jeg brugte den efter bad, cirka 3–4 gange om ugen.
I den periode blev HERO lidt min bedste ven. Det gav mig et redskab og en følelse af kontrol og gjorde det rart at gå i bad igen. Det føles meget smooth og har helt klart dæmpet kløen. Det tog ikke alle symptomerne, men det gjorde en forskel.”
Hvis du skulle give ét råd videre til én, der døjer med eksem eller udfordret hud?
“Det bliver lidt spirituelt: Når huden gør ondt og klør, kan det være en invitation til også at kigge indad. Måske peger det på områder i livet, der har brug for ekstra kærlighed, omsorg og handling.”
Hvordan føles det at være i din hud i dag?
“I dag føles det virkelig dejligt at være i min hud. Jeg kan huske, da det gjorde allermest ondt – det gjorde faktisk ondt at smile, og det er jo et kæmpe paradoks. Det skal ikke gøre ondt at smile. Nu er det virkelig dejligt at smile.”
Prisvindende forbrugerfavorit HERO pH solution genopretter hudens pH-værdi øjeblikkeligt. Når pH-værdien er i balance, styrkes hudbarrieren – din huds beskyttende forsvar.
HERO er udviklet med afsæt i videnskabelige studier, der viser hudens behov for stabil pH – bl.a. ved tør hud, eksem, rosacea og sårheling.