Om os: Karmameju er en dansk virksomhed, som udvikler og sælger bioaktive hudplejeprodukter samt en mindre kollektion af luksuriøst loungewear. Vi har kontor i København NV, hvor vi sidder 25 passionerede medarbejdere i et åbent og dynamisk kontormiljø.

Er du vild med naturlig hudpleje, personlig kundekontakt og salg, og har du lyst til at arbejde for et dansk grønhjertet brand, så er du måske den vi leder efter. Vi søger en Sales Advisor med drive og engagement til at påtage sig opgaven som Instore Sales Advisor for Karmameju.

Med opstart hurtigst muligt vil din hovedopgave være at sælge Karmameju hudpleje til forbrugere i udvalgte stormagasiner i Storkøbenhavn. Som ansigt udadtil for Karmameju, er det vigtigt, at du har erfaring med og stor interesse for hudpleje, samt flair for at give gode kundeoplevelser.

Om jobbet: Du vil indgå i vores salgsteam, hvor dine tætteste kollegaer vil være vores to Area Sales Manager, og du vil reference til Area Sales Magager for Sjælland.


Dine primære ansvarsområder vil være følgende:

- Drive salget af Karmameju Skincare i udvalgte stormagasiner, lufthavn Cph og butikker i

- Storkøbenhavn

- Inspirere vores forbrugere og give dem unik vejledning

- Motivere til Karmameju salg blandt personalet i den pågældende butik

- Sørge for flot og indbydende vareeksponering på vores hylder og podier

- Vareopfyldning

- Visuel merchandise nye produkter og kampagner i de udvalgte butikker

- Deltage i kunde events, hvor der forventes større kundetrafik

    Du får dine egne salgsmål og skal trives med at blive målt på salg.

    Om dig: Du er en dygtig formidler, og sætter en ære i at give vores kunder den absolut bedste oplevelse. Du formår at arbejde selvstændigt og ser det som din fornemmeste opgave at yde god service med et smil både til forbrugere, forhandlere og kollegaer. Du elsker at performe samt løbe efter de målsætninger, som der bliver sat for butikkerne og for dig selv. Derudover er det vigtigt, at du er en aktiv holdspiller, at du har lyst til at bidrage til en god energifyldt glad stemning, og at din personlighed matcher hvad Karmameju står for, hvorfor du er passioneret og videbegærlig inden for naturlig hudpleje.

    Din baggrund: Du har salgserfaring og gode resultater fra en lignende stilling i branchen, og du vil hurtigt kunne tilegne dig faglig produktviden som gør dig i stand til at rådgive forbrugere i den Karmameju hudpleje som netop deres hud har brug for.

    Vi forventer derfor, at du:

    - Har erfaring/uddannelse inden for hudplejebranchen

    - Har dokumenteret salgserfaring

    - Er bosat på Sjælland, gerne i omegnen af København

    Arbejdstid: Der er tale om en stilling på 30-37 timer om ugen, på tider og dage med størst kundeflow. Arbejdstiden planlægges løbende efter hvornår der er trafik i butikkerne. Du skal forvente at 2 lørdage om måneden indgår i arbejdsplanen samt aftenvagter ved events.


    Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
    Løn: I henhold til kvalifikationer.

    Lyder dette interessant:
    Har du de beskrevne kvalifikationer og lyder denne stilling interessant for dig, så send din ansøgning, CV og billede snarest til hanne@karmameju.com

    Deadline: 12. oktober 2023. Samtaler afholdes løbende.
    Karmameju Skincare – Rentemestervej 62 – 2400 København NV
    www.karmameju.dk