Appelsinhud - også kaldet cellulite - er en gene for nogle, og for andre betyder det ikke noget, at huden buler lidt hist og her. 

Vores holdning er, at glade mennesker er smukke mennesker, og derfor er det vigtigt at pointere, at vi ikke mener, der er noget galt med appelsinhud. Men mange henvender sig til os og spørger: ”Hvordan kommer jeg af med det?” Derfor har vi skrevet denne artikel med nogle velmente og i det hele taget sundhedsfremmende råd, som vi håber, I kan bruge.  

Hvorfor får jeg appelsinhud? 

iFORM skriver: Appelsinhud viser sig, fordi fedtet i underhuden ophober sig i små hulrum i bindevævet mellem overhuden og musklerne. Jo ældre vi bliver, jo stivere bliver bindevævet, og så opstår der buler og fordybninger i huden.

Desuden skriver de, at appelsinhud er arvelig, og derfor er nogle kvinder disponeret for appelsinhud, også i en tidlig alder.

Hos Karmameju er vi fortalere for tørbørstning af huden med vores specialudviklede kropstørbørster. Tørbørstning er et mange hundrede år gammelt ritual, som stimulerer blodcirkulationen, nerve- og lymfesystemet. Det fjerner tør hud, og så forebygger og bekæmper det appelsinhud.

På et studie fra University of Sunderland i England fandt forskerne ud af, at daglig tørbørstning reducerede testpersonernes cellulite med gennemsnitligt 26% på kun 5 uger. Tørbørstning vandt over både motion og appelsinhudscremer. Tænk hvis forsøgspersonerne havde tørbørstet i 1 år!

Forskerne var i den grad overraskede over resultatet og nåede frem til, at det måtte være den daglige “skubben rundt på fedtdepoterne”, som gjorde at det blev glattet ud, og at huden derfor fik en mere ensartet overflade. 

I kan læse mere om hvorfor jeg tørbørster HER - for det er der mange gode grunde til, at jeg gør. 

[collection1]

Appelsinhud og motion

Motion er sundt af rigtig mange grunde. Motion fremmer, som vi ved, blodcirkulationen i kroppen, iltning af cellerne og udrensning af affaldsstoffer - igen et vigtigt element for en generel sund krop, samt for at modvirke appelsinhud. Jeg er stor fortaler for at vælge den motionsform, som ens krop har bedst af. Jeg har for eksempel slidte led grundet springgymnastik og stortrampolin som sport, da jeg var ung, lagt sammen med en meget hypermobil krop. Jeg har ligeledes løbet en del, da jeg var yngre, og desværre er min krop ikke god til “stød-sport”. I dag dyrker jeg derfor kun pilates, reformer, Living Yolates og den form for træning, som styrker uden stød. For ikke at gøre kroppen yderligere skade, end jeg allerede har gjort.

Jeg elsker, at meget af det, vi kan gøre, for at modvirke elementer som f.eks. appelsinhud, er sundhedsfremmende på så mange andre punkter også.

Appelsinhud og kost

Ser vi på kroppen indefra, hvor alt det, der sker i huden jo starter, så er det til enhver tid en fordel for menneskekroppen at være i en basisk tilstand fremfor i en syret tilstand. Det gælder i forhold til sund, smuk hud, men endnu vigtigere i bekæmpelsen af sygdom, ledsmerter, træthedssymptomer og meget andet. Basiske madvarer er fødevarer som avocado, agurk, rodfrugter, urtete, linser og lignende. Syrede fødevarer er for eksempel kaffe, sukker, okse- og svinekød, gær, ost m.m. 

En god syre/base-balance i kosten er derfor en fordel af mange årsager. For huden, og ja – for dannelsen af appelsinhud, som lettere sker i en krop, der ikke er i sund balance. Jeg kan varmt anbefale at læse op på syre/base-kost for en generelt sundere krop. 

Jeg ser mig selv som lidt af en gammeldags bondekone. Jeg tror på at spise mad, som stadig ser ud, som da naturen skabte den, men hvor der er plads til også at krydre livet med saltlakrids og chips ind i mellem. En 80/20-balance, hvor 80% er med tanke på kropsrespekt, og de resterende 20% er lige, hvad hjertet begærer. Det store slag står, når vi handler i supermarkedet. Det er her, vi skal købe det naturlige med hjem i overflod, for det vi køber er også det, vi spiser.

Kærligste hilsner,

Mette