20 plejende tips til håret og hovedbunden

10 år i frisørstolen som fotomodel og faste besøg hos min frisør i København gennem mange år, har lært mig, at hårpleje ikke er “bare lige”. Jeg har fået rigtig gode råd gennem årene, og dem har jeg lyst til at dele med dig - og der er mange, så hold fast.

1 / Når du vasker hår, er det faktisk hårbunden, der er vigtigst at få vasket. Vi burde i virkeligheden omdøbe hårvask til hårbundsvask. Sørg for, at hårbunden er i fokus ved hårvask, massér og krat gerne blidt med neglene. Hårbunden er et opsamlingssted for snavs, hudens naturlige fedstoffer, styling-produkter, tørshampoo og forurening. Alt sammen er til gene for de små hårsække, der helst skal have et sundt miljø med masser af plads til at gro nye hår. Tilstoppes hårsækken vil det resultere i tyndere og mere skrøbelige hårstrå, indgroede hår og urenheder i hovedbunden.

2 / Vask ikke håret for ofte. Jo hyppigere du vasker håret, desto flere fedtstoffer vil hovedbunden producere i forsøget på at gøre op for den udtørring shampoo og hårvask kan forsage. Dette kan blive en ond spiral og give fedtet hårbund.

3 / Når du vasker håret, så gør det med lunkent vand. Det siges, at vand omkring 40 grader er den ideelle temperatur at vaske håret i. Kog ikke hår og hårbund med alt for varmt vand, da det i høj grad udtørrer håret og gør det skrøbeligt og glansløst.

4 / Sørg for at skylle hår og især hårbund grundigt efter hver vask. Vip det frem og tilbage i sektioner så alt hårprodukt fjernes. Shampoo og balsam er wash-off produkter, som ikke er formuleret til at blive på hud og hår.

5 / Anvend vores GLORY conditioner 02 som hår- og hårbundsmaske. Dens plejende og stimulerende ingredienser er perfekt pleje til tør hovedbund og glansløst hår. Massér GLORY i hovedbunden, i vådt hår og efter du har vasket med shampoo. Lad den sidde i ca. 10 minutter, mens du laver noget andet – for eksempel eksfolierer huden eller barberer ben – her er GLORY i øvrigt også virkelig god at anvende som et alternativ til barbércreme og barbérskum.

6 / Afslut din hårvask med et koldt gys. Koldt vand lukker hårstrået, forsegler plejen i dit hår og er med til at holde hårstrået blødt og glansfuldt.

7 / Anvend HERO pH solution 02 i hårbunden i håndklædetørt hår, efter hårvask, for at balancere hårbundens pH, naturlige beskyttende barriere og talgproduktion. HERO er med til at afhjælpe tørhed, irritation, fedtet hovedbund eller andre periodiske problemer, vi kan have i dette område.

8 / Når du lige har vasket hår, er det ikke sundt at sidde længe med håret i en håndklædeturban. Turban er ok i et par minutter, klem overskydende vand skånsomt ud af håret efter badet og sæt det kort op i en turban – bare lige længe nok til at tage det overskydende vand, der drypper ned ad ryggen. Derefter skal håret og hårbunden have lov til at lufttørre.

9 / Frottér ikke håret med håndklædet. Pas på de skrøbelige hårstrå - vådt hår er ekstra sårbart og knækker let. Klem overskydende vand ud af håret, men gnub ikke på håret med håndklædet.

10 / Vådt eller fugtigt hår må ikke sidde i en knold eller hestehale i mange timer. Det kan give svamp i hovedbunden. Håret skal tørre i tiden efter hårvask, ikke først mange timer efter, når knold eller hestehale slippes fri.

11 / Børst håret nedefra og op. Start med at børste i spidserne og bevæg dig roligt op ad igennem håret, fremfor at starte ved hårrødderne og trække det uglede hår ned igennem resten af håret.

12 / Børst jævnligt håret grundigt og længe. Det er sundt for hårbunden at blive masseret og stimuleret af bløde børster. Det er som en ”tørbørstning” af kroppen. Det fjerner død hud, stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden og kan bedst sammenlignes med, hvor vigtigt det er at rede/børste babyers hovedbund selvom de ikke har meget hår, da det er det perfekte middel mod arp.

13 / Ferier kan være et godt tidspunkt at give sit hår en detox fra for hyppig hårvask. I de perioder er det måske nemmere at have fedtet hår. Skal man ligeledes på silikone-afvænning fra konventionelle shampoos og balsam, så vil det også tage tid for hår og hårbund at finde sin naturlige balance, og håret kan fedte i starten.

14 / Giv jævnligt hårbunden en oliekur. Om end der skal to hårvaske til at få olien ud af håret, så oplever jeg, at mit hår bliver mættet af de næringsrige olier og at det får hårstrået til at se fyldigere ud. Jeg bruger HOPE, MILD eller WILD body oil afhængig af humør. Føles min hovedbund irriteret, anvender jeg MILD body oil.

15 / Brug elastikker som ikke er samlet af en metalklips. Brug hellere dem, der er svejset, da metalstykkerne kan knække håret.

16 / Giv dig selv hovedbundsmassage, mens du ser din yndlingsserie. Dette kan fint gøres uden produkt på fingrene, men er ekstra gavnligt med en god olie.

17 / Sov ikke med håret i knold eller hestehale, da det slider på håret.

18 / Anvend ikke føntørrer, glattejern eller lignende på højeste varme. Varme laver slitage på håret. Hvis du varmebehandler håret, brug da altid et varmebeskyttende styling-produkt.

19 / Karmamejus CALM balm 02 kan med fordel bruges i hårspidserne som blødgørende styling. Den samler enderne, og kan anvendes som hårvoks til korthårsfrisurer og på børn. Brug den i tørt hår som styling eller i håndklædetørt hår for at pleje, samle og blødgøre.

20 / Drik vand. Dannelsen af nye hårstrå, samt eksisterende hårstrå, har brug for hydrering for at vokse sig langt og sundt. Ligesom huden, er håret sidst i rækken til at få glæde af det vand, vi drikker. En hydreret krop vil også medføre et stærkere og sundere hår.

Således nogle af de mange gode råd, som jeg har husket på gennem årene og som jeg prøver at huske i min og børnenes hverdag. Hår er yderst påvirkeligt i forhold til, hvordan vi behandler det, og smukke lokker opnås bedst ved at beskytte, stimulere og blidt rense håret.

Alt det bedste,

Mette 

[collection1]